• Be Mad
  • 1075547 501964796547125 800809066 O
  • 71882158 1147986515402488 8880812957223616512 O
  • Frank S Contenderbillede Arco 2018 1
  • VM 2019
  • 2014 09 27 8667 Beskaaret
  • Aask Staevne 3 09 16 268
  • 71081176 1147486305452509 8633609684936294400 O
  • 141313928520023100 Resized
  • 70925028 1147986092069197 3236452939245551616 O
  • Florida8
  • Be Mad
  • 1075547 501964796547125 800809066 O
  • 71882158 1147986515402488 8880812957223616512 O
  • Frank S Contenderbillede Arco 2018 1
  • VM 2019
  • 2014 09 27 8667 Beskaaret
  • Aask Staevne 3 09 16 268
  • 71081176 1147486305452509 8633609684936294400 O
  • 141313928520023100 Resized
  • 70925028 1147986092069197 3236452939245551616 O
  • Florida8

EM contender 2012

EM i contender sejles i år i Gottskär- 40 km syd for Göteborg i Kungsbackafjorden.

Fjorden er lang og smal og det kan virke som søsejlads med mange vindspring og vind i striber.

Der er 76 deltagere fra Australien, Østrig, Italien, Tyskland, Holland, England, Sverige og Danmark. Heraf 13 danskere.

EM sejles hver andet år, når VM sejles udenfor Europa (Nordamerika eller Australien).



Afslutning på stævnet

Europamesterskabet for Contender 2012 endte med følgende placeringer:
1. ITA 11 – Andrea Bonezzi
2. GBR 720 – Graham Scott
3. DEN 2352 – Jesper Nielsen
Grand Master: GBR 589 Keith Paul
Master: GBR 720 Graham Scott
Bedste kvinde: GER 2400 Ann Seidel
Bedste Junior: GER 2355 David Shafft

Stort tillykke til alle, og specielt til Jesper, der sejlede flot og overbevisende.


Alle resultater

Billeder fra stævnet:

EM 2012 hjemmeside

Stefan Schaffts billeder fra femte sejldag


De øvrige danske deltagere blev placeret fra 23. pladsen og nedefter. Så vi må vist igang med at træne, hvis vi skal se andet end Jespers agterspejl på lang afstand! Uanset placeringerne havde danskerne et godt stævne, hvor alle lærte en masse, og havde det hyggeligt på land.

Tak til SS Kaparren for et flot stævne, både på vandet med velarrangerede kapsejladser, og på land med jollevognsservice, mad og drikke.

De italienske sejlere præsenterede under stævnet programmet for næste års store Europæiske kapsejlads: VM på Comosøen i juli 2013. Dette stævne kan meget vel sætte deltagerekord at dømme efter interessen hos deltagerene i Sverige.


Femte og sidste sejldag - 3.august

På stævnets sidste dag foregik sejladserne også udenfor fjorden.

I den første sejlads var der frisk vind og bølger. For første gang var der brug for omstarter. Efter første startforsøg blev det sorte flag sat, men det hjalp ikke på iveren for at komme først over linien. Så også denne start blev skudt af, og 5 både blev bedt om af forlade selskabet. I 3. forsøg kom bådene så afsted. Graham Scott vandt sejladsen, og Jesper Nielsen fik sin dårligste placering i stævnet som nr. 15, som han brugte en af sine fratrækkere på.

I anden sejlads var vinden løjet lidt, og solen begyndte at skinne. Bølgerne var der fortsat, så det var krævende forhold at holde fart i bådene på kryds. De to første pladser i mesterskabet var allerede afgjort, så Andera Bonezzi og Graham Scott deltog ikke i sejladsen. Sejren gik til tyske Markus Meisenbacher, med Jesper Nielsen på en 4. plads. 


Fjerde sejldag - 2. august


Dagens sejladser foregik for første gang udenfor Kungsbacka Fjord.

I den friske vind, 6-9 m/s, gav bølger og knap så mange vindspring på banen for de forgående dage inde i fjorden. Til gengæld synes selv den bedste dansker Jesper Nielsen, at forholdene var svære med vind og bølger, der ikke kom fra samme retning og bølger, der var større end vinden.

Dagens første sejlads blev vundet af Graham Scott og Jesper Nielsen blev nr. 4.

Den anden sejlads blev vundet af Andrea Bonezzi med Jesper Nielsen på 7.pladsen. Sejladserne ændrer ikke noget ved de samlede placeringer. Andrea Bonezzi fører stævnet, Grahan Scott er på 2. pladsen og Jesper Nielsen ligger på 3. pladsen.


Tredje sejldag 1. august
Vindstyrken var jævn, men meget varierende og derfor blev det meget taktiskle sejladser, hvor det der virkede på det ene kryds. ikke duede på det næste. Generelt var det godt at gå til højre, men det duede ikke hver gang.

Graham Scott havde nok gennemskuet det bedre end de fleste og blev 2 og 1 i dagens 2 sejladser.


Jesper Nielsen blev 11 og 3 og er forsat samlet nr. 3, medens Andrea Bonezzi fortsat fører stævnet samlet.

Søren Svarre (DEN 2526) skriver et par linjer efter nogle dages sejlads.
 

"Man skulle være et skarn, hvis man ikke kunne nyde at have en hel uge afsat til blot at sejle Contender.
EM i Gottskär disker op med fornemme vindforhold, hvor jeg med stor fornøjelse kom pænt ud af comfortzonen mandag i 8-12 m/s. Dermed var vi til tider lidt ude af den "range"´, hvor jeg føler mig skarp på den otte-dimensionelle skakdisciplin kaldet kapsejlads. 90% af hjernekapaciteten var dedikeret at blive på benene og resten momentvis allokeret til taktik og kloge tanker om hvor jeg ville hen på banen. Det var en fed dag, hvor jeg bare må smile over hvor godt den jolle bjærger sig gennem frisk luft.

 

Nu har vi sejlet nogle dage, og det der undrer mig er, at jeg ikke føler mig bombet og smadret i udvalgte kropsdele.

Som så mange andre kan jeg nu skrive under på, at trapez'en er et godt svar på at kunne sejle hårdt uden at blive nedslidt.

Efter et par gode dage, hvor jeg har haft oplevelse af fornuftig fart og højde, kom så i dag en udfordrende springende vind på 4-6 m/s og skæv sø, som kombineret med et svært topmærke under land tilføjede et par grå hård. I dag kunne jeg ikke finde svarene på trim og gameplan, og det blev noget underligt fumlenderi rundt på banen.

 Højdepunkter var min første rigtige kæntring under platsejlads. Der var en anden DEN båd nogle længder foran, som jeg bestemt mente at kunne indhente. Efter lidt omtrimning (såsom at hæve sværdet) gik der ca. fem pump og en skævt pust og så var der svømmetur og grønlændervending på programmet. Så kan du lære det.

Nåeh, men nu sad jeg så i den sidste gruppe af feltet med 15 joller. Det gav så anledning til at afprøve nye måder at presse sig frem og få inderbanen ved bundmærket. I denne del af feltet kunne jeg så konstatere, at der var nogle meget passive sejlere, som man let kunne lave nogle af de numre med, som erfarende sejlere laver overfor mig.

Jeg har tænkt mange gange i disse dage, at Contenderen er en cool jolle, fordi den nærmest beder om frisk vind. 

 

I morgen lover de 9 m/s og det tegner til at blive en flyvende dag igen - udsigten lover også regn og torden ved 17 tiden, så det kan blive en festlig afslutning som i starten af ugen, hvor vi også fik en lille haglbyge, som lige kunne køle Italierne lidt ned. De hygger sig i forvejen i tørdragter og tophuer og spørger om det regnfuld kolde vejr er normalt på disse kanter. De har fået svaret, at "Ja - det er normalt, men nogle gange er det også dårligt vejr".


I morgen er jeg sidste båd som går på vandet... hvorfor? Fordi i dag var jeg 3 båd, tæskede rundt og tog kurser... lavede planer og endte med at afprøve en total no go strategi og dermed endte med en grundigt fucket første sejlads. Mine bedste resultater er opnået ved at nå sejladsområdet 10 min. før start - udhvilet og afslappet. Så i morgen kører vi den plan igen - total modsat al sund fornuft.... god nat, og sov godt."

Anden sejldag - 31. juli 2012

Mere vind 7 - 10 m/s, der skiftede noget i retning undervejs, især da der til sidst trak en tordenbyge ind overe banen.
Andrea Bonezzi tog 2 førstepladser og Graham Scott 2 andenpladser og ewre naturligvis fortsat etter og toer.

Jesper Nielsen blev 5 og 3 og er fortsat nr tre.
De tre har nu et hul  på seks point fra Jesperl til Rene Heynen (Holland) på fjerdepladsen og yderligere 15 point til Daniel Taylor fra England.

Henning har fundet hårdtvejrstrimmet frem og blev nr. 8 i dagens anden sejlads og er næstbedste dansker som nr. 18.

Første sejldag - 30. juli 2012

Vinden var 2-7 m/s og meget skiftende i styrke og retning.

Den syv-dobbelte verdensmester Andrea Bonezzi vandt første sejlads og blev nr, 2 i dagens anden sejlads og fører stævnet.

Graham Scott bliver 4 og 3 og er samlet nr. 2

Vores egen Jesper Nielsen 5 og 4 og er samlet nr. 3

Verdensmesteren fra Florida 2012  Antonio Lambertini sejler noget mere ustabilt og  bliver 2 og 22.

Søren Winther Hansen (DEN 1628) fortæller fra dagens sejladser:

"Jeg brækker gummileddet til rorpindsforlængeren og taber rorpindsforlængeren i selve startøjeblikket. Frank Hinsch samler rorpindsforlængeren op og smider den over til mig. Jeg gemmer den brækkede forlænger i forrummet, trækker reserveforlængeren frem, monterer den og starter efter alle andre og sejler mig 25 pladser op. Fint - udgangspunktet  taget i betragning."

Alle resultater

Søren Andreasen vinder Kielerugen 2012

Søren Andreasen vinder suverænt Contenderklassen i Kielerugen 2012 med 7 førstepladser i 11 sejladser. Jesper Nielsen bliver nr. tre.


Søren og Jesper var sammen med den syvdobbelte verdensmester Andrea Bonezzi og den mangedobbelte vinder af Contenderklassen i Kielerugen Jan von der Bank i en klasse for sig.

Søren var bortset fra den første dag hele tiden i front, medens Jesper kæmpede noget mere med Andrea og Jan om andenpladsen. Andrea sejlede sig selv ud af top tre med en kæntring på startlinien i den første af to sejladser om søndagen.

Alle resultater

Kielerugen er altid festlig at deltage i.

Masser af deltagende både, f.eks. 140 420'er, 80 29'er og 35 contendere. Det er et flot syn, når alle sejler ud fra havnen til banerne.

Om aftene tre scener med live-musik (plus det der bliver spillet midt om natten på ghettoblasters på campingpladsen), masser af boder, masser af øl og mad og masser af tyskere, der vil se på og have en glad aften. Fredag, da der var landskamp ved EM i fodbold og Tyskland slog Grækenland 4-1 var stemningen ekstra høj.



Søndag

To planlagte og to gennemførte sejldser i regnvejr.

I første sejlads var vinden så svag, at der ikke måtte pumpes og rulles. I anden sejlads var vinden øget så meget, at der var fri pump.

Vinden sprang også meget og drejede generelt fra syd mod sydøst.

Søren Andreasen slog det lige det hele fast med yderligere to førstepladser og Jesper får sejlet sig op på tredjepladsen.

Andrea sejlede sig selv ud af top tre med en kæntring i den første af dagens to sejladser.

Lørdag
Blæst fra sydvest, der i løbet af dagen øgede til meget blæst (10-12 m/s). Bølger er med denne vindretning ikke store men krappe og uregelmæssige.

Det betød naturligvis en del badning.

Udfordrende, men også spændende og sjovt.

Per Henrik overgik sig selv med en top-ti placering i blæsevejr - en syvende plads.

Søren Andreasen fører stadig med 14 point. Andrea Bonezzi er nr. 2 med 19 point. Jan von der Bank nr. 3 med 23 point og Jesper nr. 4 med 24 point.

Fredag
Vejrudsigten ramte rigtigt. Regn om natten og om morgen og vindændring til vest og tiltagende til 6-8 m/s.

Gode sjove forhold at sejle i.

Tre sejladser, som Søren Andreasen vandt alle 3 og Søren fører nu sammelagt.

Torsdag
Flot solskin og vind fra øst-nordøst.

Vinden øgede fra ret svag i den første sejlads til 6-8 m/s i den sidste. Det giver store bølger i Kielerbugten.

Det er virkelig en god sejldag.

Jan vor der Bank fører med 8 point, Søren Andreasen er nr. 2 med 10 point og Jesper Nielsen er nr. 3 med 11 point

Sporten kort: Fører 2-0

Jesper Nielsen vandt på Dümmer See årets første contenderstævne med dansk deltagelse. I pinsen gentog Jesper kunststykket og vandt sail extreme i Kerteminde.

 

På andenpladsen fik vi en ny mand på podiet: Per Henrik Hansen fra Århus og på tredjepladsen igen en, der har prøvet det før: Christoph Engel Fra Hamborg.


(Foto: Lærke Buhl Hansen)

Contenderne delte den sydligste trekantbane i Kertemindebugten med Yngling og A-cat. Det forløb gnidningsfrit - nærmest hyggeligt i de lange pauser pga. vindhuller -men naturligvis skal man være lidt mere opmærksom ved starter og mærkerundinger med flere klasser på banen og så store fartforskelle, som der er mellem disse tre klasser.

Vinden var som antydet svag og især lørdag helt fraværende i perioder.
Lørdag var lidt overskyet og ingen mulighed for søbrise. Søndag fint solskin og vind fra 1-2 m/s og helt op til 3-4 m/s fra sydøst.

Lørdag blev gennemført 2 sejladser med en lang pause imellem pga. vindstille. Banen var ret lang, så det tog op mod syv kvarter før første båd havde gennemført hele banen. Den var sej at komme igennem. Anden sejlads blev afkortet, så vi kun sejlede trekanten rundt og gik i mål.

 

Vi har fået en ny svensker i klassen - Anders fra Halmstad. Anders var hurtig og slog godt i den svage vind lørdag og knapt så hurtig, da vinden blev en smule friskere søndag og sådan gik det egentlig også for mig selv.

Omvendt for Lærke, der var flyvende og i fuld trapez fra 3 m/s om søndagen. Lærke var tæt på at vinde en sejlads søndag, hvis ikke hendes far - Per- havde været så uselvisk at tage førstepladsen i den sejlads og som siden viste sig at give Per den samlede andenplads.

 

Søndag blev afviklet fire sejladser i raskt tempo på en væsentligt kortere bane. Kun i tredje sejlads skete der en vindændring, der gav et væsentligt andet resultat end i de andre sejladser.

Det forlyder, at sail extreme har fået helt ny organisation i 2012. Det kunne man ikke mærke og det skal læses positivt. Mange tak for et velafviklet stævne fra Contenderklassen.

Og tak til de contendersejlere, der sørgede for en hyggelig grillaften for klassen.

Resultater (pdf)


Søren W. H. DEN 1628


(Foto: Per Heegård)

Dansk sejr på Dümmer See

Jesper Nielsen og Bo Pedersen tog i weekenden 5-6 maj den lange køretur fra hhv. Aabenraa og København til den traditionelle Einhand-wochenende på Dümmer See vest for Hannover.

Og med gode resultater. Jesper vandt - endda ret suverænt - med 3 førstepladser og en syvendeplads og Bo blev nr. 5 i feltet på 28 contendere.

Resultater (pdf)

More Articles ...