• Be Mad
  • 1075547 501964796547125 800809066 O
  • 71882158 1147986515402488 8880812957223616512 O
  • Frank S Contenderbillede Arco 2018 1
  • VM 2019
  • 2014 09 27 8667 Beskaaret
  • Aask Staevne 3 09 16 268
  • 71081176 1147486305452509 8633609684936294400 O
  • 141313928520023100 Resized
  • 70925028 1147986092069197 3236452939245551616 O
  • Florida8
  • Be Mad
  • 1075547 501964796547125 800809066 O
  • 71882158 1147986515402488 8880812957223616512 O
  • Frank S Contenderbillede Arco 2018 1
  • VM 2019
  • 2014 09 27 8667 Beskaaret
  • Aask Staevne 3 09 16 268
  • 71081176 1147486305452509 8633609684936294400 O
  • 141313928520023100 Resized
  • 70925028 1147986092069197 3236452939245551616 O
  • Florida8

Generalforsamling 2012- referat

Generalforsamling i Danish Contender Association 14. september 2012 i Skovshoved Sejlklub

1. Valg af referent

Thomas Hernø blev valgt til referent.

2. Valg af ordstyrer

Jon Møgelhøj blev valgt.

3. Formandens beretning og godkendelse af denne

Henning Wermuth fremlagde formandens beretning for 2011-2012.

Vi havde to træningssamlinger i efteråret 2011, først Århus i oktober og i november i Jyllinge, se referater på hjemmesiden.

På bådudstillingen i Bella deltog vi med to joller, tak til dem som stod for opstilling og bemanding af standen.

Der er i årets løb igen kommet en del nye sejlere til klassen, velkommen til dem. Desværre er der nogle af de ”gamle” drenge der ikke længere er så aktive, håber at vi ser dem på vandet igen.

Der er i år 33 betalende medlemmer, en stigning på 4 i forhold til sidste år. Op imod 20 har deltaget i vore arrangementer, hvilket må siges at være fint. Der er ved at være en fleet i Roskilde, som vi håber vil være med til at skaffe flere aktive sejlere. Et par Optimist fædre fra Rungsted har også købt joller, så vi når ud med budskabet via vores deltagelse i Kerteminde og andre steder hvor vi deltager.

Vi har kun holdt et enkelt bestyrelsesmøde i det forløbne år i Gottskär, ellers er øvrige forretninger klaret over mail og telefon.

Søren Winther har atter taget slæbet med at opdatere hjemmesiden, stor tak til ham. Vi har i forbindelse med arrangementer udpeget en referent, nogle gange er der gået lidt længe inden disse er kommet frem, jeg vil gerne bede om at dette sker lidt kvikkere, arbejdet er nemmere medens begivenhederne er i frisk erindring.

Forårets træningssamling blev holdt i Hellerup i slutningen af marts, således at de to som tog til VM kunne få pudset formen af og andre kunne komme i gang med sæsonen.

VM blev som bekendt sejlet i Florida i april, Søren beviste sin stabilitet og blev nummer 3, i forhold der vist ikke helt var hans favorit. Lars blev nummer 21.

Bo og Jesper tog atter turen til Dümmer See, hvor Jesper sejlede en 1. plads hjem, medens Bo døjede noget med ryggen, alligevel opnåede han en 5. plads.

Til Sail Extreme var der 20 tilmeldte, det blev igen Jesper der løb med sejren i den lette luft og Per Henrik blev 2. Ole havde sørget for grill og Jesper medbragte øl og cola, så det blev en hyggelig aften på havnen. Stor tak til dem som tog slæbet, to gange i træk så nu må det være en tradition?

Søren A. satte sig suverænt på Kieler ugen, med 7x1, Jesper måtte kæmpe noget med et par ex- VM’er, men fik sejlet en flot 3. plads hjem. Det blev til 11 sejladser i dette stævne.

EM blev i år afholdt i Gottskär i Sverige med deltagelse af 13 danske. Jesper sejlede en flot bronze hjem og mange af de nye i klassen fik snuset til den internationale stemning. De lyder til at alle havde et godt stævne og mange har fået mod på mere.

Århus festuge stævne havde deltagelse af 13 Contendere, heraf 3 fra Tyskland. Vi fik 8 sejladser i skiftende forhold, uden at sige for meget.

Dette års klassemesterskab afholdes i Skovshoved, vi forsøger at få lagt næste års stævne i Aabenraa og gerne en weekend hvor der ikke også er stævne i Tyskland.

Det har kun været i Dragør, at vi har været med til DS´s ”prøv noget nyt”, Det er nok et koncept, der ikke rigtigt passer til Contenderen. Efter at klubjollen i Århus nu også er sejlklar og den sjællandske jolle har været udstationeret i Roskilde, har der været en del sejlere ude at prøve jollen. Et par stykker i Århus er meget ”hooked” og der er også potentielle i Roskilde. Desværre er der ikke rigtigt nogle joller til salg i øjeblikket, men vi må se at finde egnede joller til de nye legekammerater.

Der arbejdes på at arrangere træningssamling i efteråret i Roskilde. Bjarke har indvilget i at være træner, vi mangler dog en dato for hvornår han har tid.

Senere på denne generalforsamling skal der være valgt til bestyrelsen, Claus og Lars ønsker ikke genvalg og jeg takker også af for denne gang, uden dog at have indkaldt til det store pressemøde. Thomas vil gerne fortsætte som kasser og jeg går også ud fra at Søren modtager genvalg. Per Henrik har sagt ja til at gå ind i bestyrelsen og med et lille puf kan vi også få Jakob K. med.

Dette var formandens beretning.

Herefter var der diskussion blandt andet af Dansk Sejlunions tilskud.

Contenderklassen er en af DS’ internationale godkendte klasser. Deltagere fra Danmark har mulighed for tilskud til internationale stævner. DS ser velvilligt på Contenderklassen og aktivitetsniveauet.

Der er bevilget penge til internationale stævner og træningssamlinger, men DS er i perioder bagud med at få udbetalt tilskud. Der vil sandsynligvis være mulighed for tilskud til VM i 2012 i Italien og træningssamlinger.

Generalforsamlingen godkendte beretningen.

4. Fremlæggelse af regnskab 2011-2012 og budget 2012-2013, godkendelse af dette.

Thomas Hernø fremlagde regnskabet for 2011-12.

I 2011-12 har klubbens udgifter været mindre end indtægterne fra kontingent. Det skyldes bl.a. flere medlemmer (33) end budgetteret (25).

Lidt forklaring til posterne i regnskabet:
Udgifter til bådudstilling var elforbrug og trykning af foldere.

Træningssamlinger er betalt af deltagerne. For træningssamlingen i Hellerup i marts 2012 mangler klubben at modtage tilskud fra Dansk Sejlunion på 3.500 kr. Dette er budgetteret som indtægt i næste års budget.

Klubjollen i Århus er opgraderet og sejlklar. Dette har koster ca. 3.400 kr. (og en masse arbejdstimer!). Klubjollen i Hellerup er repareret med nye rorbeslag for ca. 800. Klubjollerne har begge ansvarsforsikring, i alt ca. 500 kr., og jollen i Hellerups plads koster ca. 1.400 kr. Klubjollen i Århus koster ikke noget i havneplads.   
Årets overskud er på 23.192 kr. på bankkontoen og en kontantbeholdning på 560 EUR, ca. 4.144 kr. Det blev besluttet at veksle kontantbeholdningen, således at hele klubbens formue står på bankkontoen. I regnskabet indgår ikke 7 fleecetrøjer fra VM i Sønderborg. De fleste er i str. XXL, og har næppe det store salgspotentiale.

Generalforsamlingen godkendte regnskabet.

Thomas Hernø fremlagde budgettet for 2012-13

Indtægter fra kontingent er konservativt budgetteret til 25 medlemmer.

Udgifterne er budgetteret, således at nettoformuen ikke ændres (se under Forslag fra bestyrelse: Diskussion af hvordan klubbens formue skal anvendes i fremtiden).

Udgifter til bådudstilling (i 2013 i Fredericia) skal fortsat kun dække forbrugsudgifter m.v. Der bliver evt. arrangeret et Australsk sponsoreret sportsbådsfremstød, hvor Contenderjollen måske kan komme med. Lars Rasmussen undersøger mulighederne. Træningssamlinger skal fortsat betales af deltagerne. Indtægten i budgettet på 3.500 kr. er ikke-betalt Dansk Sejlunion tilskud fra 2011-12. Sociale aktiviteter i forbindelse med kapsejladser budgetteres til 1.000 kr. For klubjollen i Århus er afsat 1.000 kr. til nyt trapezbælte og jollevognshjul. Klubjollen i Hellerup trænger til nyt tovværk og lidt nye beslag, hertil er budgetteret 3.000 kr. (se under Forslag fra bestyrelse: Diskussion af hvordan klubbens formue skal anvendes i fremtiden). Til vedligeholdelse og småreparationer er afsat i alt 2.000 kr. Havneplads og ansvarsforsikringer er budgetteret til 2.000 kr.

Generalforsamlingen godkendte budgettet.


6. Fastsættelse af kontingent 2012-2013

Kontingent blev fastsat til 400 kr., dvs. beløbet er det samme som sidste regnskabsår.


7. Forslag fra bestyrelse: Diskussion af hvordan klubbens formue skal anvendes i fremtiden

Bestyrelsen foreslå at noget af klubbens formue bruges på, at vi har to gode klubjoller.

Status er, at klubben har en nyistandsat jolle i Århus, og en brugbar, tung og lidt forsømt jolle i Hellerup. Ingen af jollerne har kapsejladsstandard, men er brugbare til at vise jollen frem til potentielle Contendersejlere. Klubjollen i Hellerup skal evt. lånes til Oure Idrætshøjskole. Jollen opgraderes, så den fungerer OK. Bo Petersen, Martin Nørgaard og Frank Stigborg vil gerne bidrage med arbejdskraft.

Den tyske Contenderklasse får doneret brugte både og udstyr en gang i mellem. Der er en mulighed for at den danske Contenderklub kan få del af dem.

Generalforsamlingen enedes om, at bestyrelsen kan bruge en del af formuen på en ny og bedre klubjolle, hvis der dukker en god jolle op til en attraktiv pris. Begrundelsen er at det er klubjollerne og prøveturene i disse, der skaffer nye sejlere i klassen.

 

8. Valg til bestyrelse

Søren Dulong Andreassen og Thomas Hernø er villige til genvalg. Claus Litzinger og Henning Wermuth ønsker ikke genvalg. Per Henrik Hansen og Jacob Skovgaard Kristensen er villige til valg.


Generalforsamling valgte en bestyrelse, der består af:

  • Thomas Hernø
  • Søren Dulong Andreassen
  • Jakob Skovgaard Kristensen
  • Per Henrik Hansen
  • Lars Rasmussen

Bestyrelsen vil snarest muligt konstituere sig.

Generalforsamlingen takkede Henning Wermuth for indsatsen som formand for klubben.

 

9. Emner fra medlemmerne

Der er ikke indkommet forslag.

 

10. Eventuelt

Næste sæsons kapsejlads- og aktivitetskalender blev diskuteret.


Pejlemærker for kapsejlads- og aktivitetskalender kan være:

  • Ca. 1 event pr. måned.
  • DM skal ikke hægtes på andre store stævner. Generelt ønskes 3 dages DM.
  • Ca. 3 danske stævner pr. år.

Kapsejladskalenderen for 2013 er p.t. sådan ud, men der mangler bekræftelse fra værtsklubberne. Der er medtaget nogle tyske stævner, som er interessante for danskere.

  • Hellerup træningssamling medio april 13.-14. april. Vi vil prøve at gøre træning i Hellerup medio april til en tilbagevendende begivenhed, altså træningssamlingernes flagskib!
  • E vt. mindre træningssamling i Århus i foråret
  • Dummer See i maj
  • Kerteminde Sail Extreme i pinsen. I 2013 18.-19. maj
  •  Kieler Woche i slutningen af juni
  • Århus Festuge i slutningen af august
  • DM: Skiftevis Jylland, Fyn og Sjælland i september. I 2013 arbejdes på DM i Fåborg 3. uge af september. Skal afpasses tysk kapsejladskalender.
  • Træning på Sjælland sent efterår. Flyttes rundt på øen.

2013’s store internationale begivenhed bliver VM i Italien. Bestyrelsen undersøger hvor mange danskere, der påtænker at komme til VM, og om vi kan organisere træner og gummibåd, evt. i samarbejde med andre lande. Søren Dulong Andreassen tager initiativer.

Klassemesterskab for Contender 2012

Skovshoved Sejlklub var i år vært for klassemesterskabet for Contenderjoller, altså en slags ikke-Dansk-Sejlunion godkendt Danmarksmesterskab.

Vinder af klassemesterskabet 2012: Jens Langendorf

(Foto: Per Heegård)

Kapsejladsen blev holdt den 14-16 september 2012 sammen med Retro Cup for Laser- og Finnjoller, så havnen myldrede med gråsprængte og erfarne herrer.

Der var 15 tilmeldte Contenderjoller, men på grund af sygdom m.v. var der 13, der deltog i sejladserne.

Fredagens sejladser blev efter overenskonst mellem banelederen og sejlerne aflyst fra morgenstunden. Vinden var vestlig og hård, og med kraftige vindstød. Om aftenen holdt vi et hyggeligt grillarrangement (tak til indkøberne og kokkene), og derefter den årlige generalforsamling.

Om lørdagen lovede vejrudsigten lidt mindre vind, så vi tog på vandet til første start kl. 11.

I starten af sejladsen var vinden frisk, men tiltog til hård vind. En del af sejlerne fik for alvor deres sag for på de to meget spidse skæringsben. Efter skæringsbenene var opkrydsene i hård fralandsvind med vindspring ren damesejlads!  9 både gennemførte, og Frank S. skulle lige vise at han kunne knække endnu en rorpindsforlænger….

Sejladsen blev vundet af Jens Langendorf, der på trods af et knap så højt aktivitetsniveau den seneste tid, sejlede overbevisende i de svære forhold. Jesper Nielsen blev nr. 2 og Bo Petersen nr 3.

En del af deltagerne med intakt udstyr og selvtillid sejlede ud mod startområdet for at starte næste sejlads. Banelederen valgte at udsætte sejladserne på grund af vindstød op til 17 m/s. Efter et par timers venten i land på mindre vind, og vindmålinger ude på baneområdet, blev resten af dagens sejladser aflyst.

Søndagens første sejlads startede allerede kl. 9!

Vi fik 4 gode sejladser med jævn til frisk vind. Banelederen og hjælperne sørgede for hurtig og smidig afvikling uden ret meget ventetid. Jens Langendorf, Jesper Nielsen og Bo Petersen sloges om de tre første pladser.
Da regnskabet blev gjort op blev Jens Langendorf klassemester 2012, Jesper Nielsen nr. 2 og Bo Petersen nr. 3. Stort tillykke til alle.

Klassemesterskab 2012: Nr. 1-4 i rangfølge ved slagmærket

(Foto: Per Heegård)

Tak til Skovshoved sejlklub for gode sejladser og lån af klubhus til ventesal, grillarrangement og generalforsamling.

Rank Class SailNo Club HelmName R1 R2 R3 R4 R5 Total Nett
1st Contender 55 Hellerup Jens Langendorf 1 (3) 2 1 1 8.0 5.0
2nd Contender 2352 Dyvig Jesper Nielsen (2) 1 1 2 2 8.0 6.0
3rd Contender 2 Hellerup Bo Petersen (3) 2 3 3 3 14.0 11.0
4th Contender 2500 Aarhus Henning Wermuth 4 4 (5) 4 4 21.0 16.0
5th Contender 2276 Aarhus Per H. Hansen (5) 5 4 5 5 24.0 19.0
6th Contender 2286 Hellerup Martin A. Nørgaard (7) 6 6 6 6 31.0 24.0
7th Contender 33 Dragør Thomas Hernø 6 (8) 7 8 7 36.0 28.0
8th Contender 1796 Skovshoved Jon Møgelhøj 9 (10) 8 10 9 46.0 36.0
9th Contender 1628 Aarhus Søren Winther Hansen 8 9 10 11 (DNC) 54.0 38.0
10th Contender 52 Hellerup Peter Mørck Thomsen (DNF) 7 9 7 DNF 55.0 39.0
11th Contender 2139 Hellerup Frank Stigborg (DNF) 11 11 9 8 55.0 39.0
12th Contender 58 Sundet Jesper Askglæde (DNC) DNF DNF DNC DNC 80.0 64.0
12th Contender 2425 Aarhus Jesper Andersen (DNF) DNC DNC DNC DNC 80.0 64.0
12th Contender 2471 Roskilde Lars Bo Rasmussen (DNC) DNC DNC DNC DNC 80.0 64.0
12th Contender 51 Hellerup Jacob Kristensen (DNC) DNC DNC DNC DNC 80.0 64.0

Contender fleecetrøjer fra VM i Sønderborg

Klubben sælger nu de sidste fleecetrøjer fra VM i Sønderborg. Sort lækker fleece med lynlås foran og lynlåslommer, og et lille broderet logo på ryggen.

En enkelt i str. XL (passer f.eks. Thomas Hernø!), resten i XXL (en smule for store til Thomas Hernø).

Pris: 150 kr. stk., 200 kr. pr. med forsendelse.

Henvendelse til Thomas Hernø. Email: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Århus Sailing Week i overskrifter

Fra vores tyske korrespondent har vi fået følgende korte nyhedstelegram om resultatet af Århus Sailing Week 2012.

EM-Bronze-Gewinner Jesper Nielsen (DEN-2352) gewinnt souverän die Aarhus Sailing Week, ehemals Aarhus-Festtage-Cup.

Der Kieler Sebastian Vagt (GER-2427) wird -- mit vier zweiten Plätzen in acht Läufen -- verdient Zweiter.

Von insgesamt dreizehn Startern wird "Schappi" Joachim Harpprecht (GER-2459) Sechster, Lars Frenzel (GER-477) macht die Kieler Reisegruppe komplett, er wird Elfter.

Resultater

Generalforsamling 2012

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Dansk Contender Klub, fredag den 14/9 2012 iI Skovshoved i forbindelse med klassemesterskab.

Tidspunkt vil blive oplyst efter afslutningen af dagens sejladser.

Dagsorden vil være i følge klubbens love.

På bestyrelsesens vegne
Henning Wermuth

More Articles ...