• Be Mad
  • 1075547 501964796547125 800809066 O
  • 71882158 1147986515402488 8880812957223616512 O
  • Frank S Contenderbillede Arco 2018 1
  • VM 2019
  • 2014 09 27 8667 Beskaaret
  • Aask Staevne 3 09 16 268
  • 71081176 1147486305452509 8633609684936294400 O
  • 141313928520023100 Resized
  • 70925028 1147986092069197 3236452939245551616 O
  • Florida8
  • Be Mad
  • 1075547 501964796547125 800809066 O
  • 71882158 1147986515402488 8880812957223616512 O
  • Frank S Contenderbillede Arco 2018 1
  • VM 2019
  • 2014 09 27 8667 Beskaaret
  • Aask Staevne 3 09 16 268
  • 71081176 1147486305452509 8633609684936294400 O
  • 141313928520023100 Resized
  • 70925028 1147986092069197 3236452939245551616 O
  • Florida8

Rangliste 2011

Contenderklubben besluttede på sin generalforsamling i 2010, at der i 2011 skulle udarbejdes en rangliste.

Ranglisten for 2011 foreligger nu i pdf-dokument

Ikke overraskende er de hurtigste, som deltog i flest stævner, øverst på ranglisten.

Tæt mellem Jesper Nielsen og Bo Petersen på første og andenpladsen og mellem Bjarke Johnsen og Søren Andreasen på tredje og fjerdepladsen.

Principperne for beregningen af ranglisten er følgende:

Ranglisten omfatter medlemmer af Dansk Contender Klub, som har deltaget i mindst ét af de stævner, der tæller.

Følgende stævner tæller med til ranglisten:
Sail Extreme, Kiel, EM eller WM afholdt i Europa, Aarhus Festuge og Klassemesterskab

Der beregnes et antal point for hvert stævne afhængig af placering og total antal deltagere i stævnet.
De 4 højeste point bruges til beregning af total point.

Beregningsprincip:
Der gives basispoint i forhold til placering i stævnet således at en 1. plads giver 100 point og en sidsteplads giver ca. 1 point.
Basispoint ganges med en faktor, som afhænger af samlet antal startende både i stævnet:

Antal både Faktor
Op til 15 1,0
16-30 1,1
31-75 1,2
Over 76 1,3

 


Træningssamling i Jyllinge 5.-6. november

Jyllinge Sejlklub var vært for efterårets østdanske træningssamling.

Der var ca. 12 deltagere, bl.a. en italiener, en tysker, en nordmand og sågar en sønderjyde. Flot at de vil tage besværet med at deltage i en temmelig lokal begivenhed.

Video fra træningssamlingen

Video introduktion (3 min.)

Video instruktion 1 (8 min.)

Video instruktion 2 (9 min)

Jesper Pilegaard var træner og startede med at sige, at hvis man ikke kæntrede under træningen, havde man ikke presset sig hårdt nok. Det var der vist ikke mange, der troede på med den begrænsede vind, men adskillige endte med kæntringer og svømmeture i det kølige vand. Mission accomplished!

Jesper holdt os til ilden med masser af individuelle kommentarer og opmuntring undervejs. Jesper fokuserede også meget på at fortælle, hvem der kan finde ud af de forskellige discipliner i Contenderen, så vi ved hvem vi skal kigge efter for at blive bedre.

Lørdag formiddag blev der trænet på en lille kapsejladsbane tæt på havnen i meget flot solskinsvejr og jævn vind.  Det var meget intense sejladser, der gav masser af sved i våddragterne.  I den lette og skiftende vind var det evnen til at se områder med vind og læse vindspring, der gjorde den store forskel.

Om eftermiddagen trænede vi nærkontakt på en lille bane: start på læns, slalom op gennem en række bøjer, og et opkryds tilbage til startlinien. Igen var der masser af action, og desværre lidt for meget, da Søren Andreassen blev involveret i en kollision, fik et hul i skroget og måtte udgå for resten af weekenden. Generelt var der stor hensynsfuldhed blandt deltagerne for at undgå skader, men det betyder ikke at der ikke bliver diskuteret regler, ret og uret under og efter sejladser. De tætte sejladser gav en masse træning i boathandling og fart på læns og skæringsben. Her er der meget stor forskel på de dygtige og de knap så dygtige.

Træningen blev sluttet af med gennemgang af dagen s træning. Senere var Jyllinge Sejlklub vært ved en lækker middag i havnens restaurant. Blandt deltagerne blev der trukket lod om et gavekort til Zhik fra Anette og Bjarke, som formanden for Jyllinge Sejlklub vandt.

Om søndagen var vinden lettere og det var småklamt og diset. For at få lidt mere plads foregik sejladserne lidt ude i fjorden. Turen derud var en lille kapsejlads gennem den smalle sejlrende. Ude på det åbne vand trænede vi fart i grupper af 3-4 både, sammensat så sejlerne var på stort set samme niveau. Desværre var vinden lidt for ustabil til at gøre øvelsen helt god. Senere tog vi en række kapsejladser på en lidt større bane.  Igen skulle man bare have højde, fart og øje for vindpustene for at komme  først! Men der var også lidt tilfældighed, så alle prøvede vist at ligge i toppen af feltet.

Vinden døde efterhånden mere og mere, så midt på eftermiddagen sejlede vi endnu en kapsejlads ind mod havnen. Det endte dog i uhæmmet pumpning for at klare modstrømmen i sejlrenden.

Træningen blev rundet af med en grundig opsamling fra Jesper.

Tak til Jyllinge Sejlklub, Ole, Bjarke for arrangementet, og tak til Anette (Bjarkes kone) for gode frokoster m.v.

Link til video

Interview med Bjarke Johnsen på www.minbaad.dk

Min baad.dk bringer den  3.11.2011 dette interview med danske verdensmester i Contender - Bjarke Johnsen




Vi besøgte Contender-sejleren Bjarke Johnsen i Jyllinge, hvor der 5. og 6. november er en træningslejr. Den lokale klub er stolte over deres nye verdensmester, som de ikke kendte før han vandt.

Kapsejlads | 02-11-2011 15:17 |

Af  Troels Lykke

Jyllinge Sejlklubs verdensmester i Contender holder træningsweekend på hjemmebane den 5.-6. november.

39-årige Bjarke Johnsen fra Jyllinge, vandt i juli måned verdensmesterskabet i Contender i Weymouth i England.

I weekenden 5.-6. november er der trænings-weekend i Jyllinge sejlklub. Den nye verdensmester Bjarke Johnsen, vil sammen med 14-15 sejlere fra ind- og udland, så langt væk fra som Italien, tilbringe trænings-weekenden på fjorden.

-Det er mit håb, at vi med trænings-weekenden får skabt yderligere interesse for Contendersejlads og hvem ved, måske kan vi en dag sejle Contender verdensmesterskab her i Roskilde Fjord, siger Bjarke Johnsen, der arbejder inden for IT, men samtidig også driver Zhik-import med hustruen Annette Hansen i firmaet www.nordicpeople.com

Trænede og trænede ud for hjemmet

Grunden til at han vandt VM skyldes mange træningstimer ud for Bjarkes hus, der ligge et stenkast fra vandet.

-Jeg trænede fra foråret og frem til VM herude på fjorden. Jeg kan jo se lige ud på vandet om der er vind nok, så der er ingen spildtid og samtidig har der været en anden Contender-sejler, som også har været med ude og træne. Men jeg har trænet meget alene og har derfor en rigtig god fornemmelse for jollen, siger Bjarke Johnsen, som minbaad.dk besøgte for nylig.

-Men det er min tid i 470-jollen, som har gjort mig skarp, det er bare en hård klasse og vi satsede på at komme til OL og lærte meget i den tid, siger Bjarke Johnsen, der var gast og stod i trapez.


Et år i trapez rækker

Men det tager ikke lang tid at lære at stå i trapez.

-Efter et år så er du rigtigt godt med i Contender-klassen, i det hele taget har vi haft en del gode trænere indover, fx 49er-træneren Peter Hansen, men en af de helt store grunde til at Contender-klassen er vokset i dag, skyldes Søren Andreasen fra Hellerup Sejlklub, han har fået mange nye ind i klassen og altid hjælper andre, siger Bjarke Johnsen.

Jollen er en udfordring at sejle, dels fordi den ikke er særlig stabil og dels fordi man i mange af manøvrerne næsten skal ned på maven for at komme under bommen.

-Hvor ustabil Contenderen er illustreres bedst ved, at jeg, selvom jeg var i stand til at vinde VM, alligevel godt kan vælte, når jeg sejler kapsejlads, siger Bjarke Johnsen

-Contenderen er som sådan ikke en super fysisk jolle som f.eks. Finn eller Laserjollen. Man skal have en vis fysik, men båden er mere teknisk, og det er blandt andet det, jeg synes er sjovt. Det er en fantastisk fornemmelse at stå vandret ude på siden af båden og mærke hvordan den bevæger sig gennem vandet, siger han.

15 og 55 år

Aldersfordelingen i Danmark er mellem 15 og 55 år, og andre steder i verden er der endnu ældre Contender-sejlere.

Formand for Jyllinge sejlklub, Peter Ottesen, ønsker Bjarke stort til lykke med titlen som verdensmester og er glad for at kunne huse træningsweekenden i Jyllinge.

-Vi er stolte over at have en verdensmester her i Jyllinge og ser da meget gerne, at det næste verdensmesterskab vil finde sted her på fjorden.

Alle interesserede, også landkrabber, er velkomne til at komme og se på løjerne fra land. Træningsejladserne finder sted lørdag den 5. november mellem klokken 10 og 16. Søndag sejles der mellem kl. 10 og 13.30.

For de kuldskære og alle andre interesserede vil det søndag den 6. november være muligt at se på professionelt sejlertøj i Jyllinge Sejlklubs klubhus på Strandpromenaden 2,4040 Jyllinge mellem kl.10 og 14.


Bjarke Johnsen med VM-trofæet. Foto: Troels Lykke

Fakta om Contenderen

• Contenderjollen har som den eneste internationale enmandsjolle med trapez, ret til at afholde VM. Til de store stævner (VM og EM) er der typisk mellem 70 og 130 joller alt afhængigt af hvor stævnerne bliver afholdt.

• Oprindeligt blev jollen tegnet i forbindelse med valg afny jolle til OL 1968. Der blev ved dette OL præsenteret flere nye trapezjoller, bl.a. Paul Elvstrøms Trapez-jolle som enmandsjolle. Contenderen vandt OL-udtagelsen, men ISAF og OL-komiteen valgte på trods af dette, fortsat at satse på Finn-jollen.

• I Danmark er der indregistreret over 70 joller, og af dem er mellem 40 og 50 sejlklare. Den aktive danske klasse er på ca. 30-40 både. Dette antal har været stabilt i årevis, men klassen har dog i de senere år oplevet en klar stigning.

• I løbet af en sæson afholdes normalt 3 eller 4 stævner i Danmark. Ved de danske stævner deltager der typisk ca. 20-30 joller.

• Den danske klasse er på trods af antallet af danske sejlere, stærk på verdensplan. De fleste danske sejlere sejler 2-5 stævner i udlandet hvert år, specielt i Tyskland, hvor klassen er meget aktiv.

• På verdensplan er jollen udbredt til alle kontinenter. Der er store felter i Australien (ca. 300 joller), Storbritannien (ca. 700 joller), Tyskland (ca. 500 joller), Italien (ca. 300 joller), og der er felter i USA, Canada, New Zealand, Holland, Sverige, Norge, Irland, Finland, Schweiz, Østrig og Frankrig.

Minbaad.dk, Tuxensvej 17, 2700  Brønshøj, tlf. +45 21 66 57 37 , troels(at)minbaad.dk,

Træningssamling Århus 22-23 oktober

Efterårets træningsweekend i Århus i 2011 blev afholdt i weekenden 22-23 oktober.

Lørdag var der jævn vind fra syd og mere og mere opklaring i løbet af dagen.

Søndag op til frisk vind fra sydøst og sol.

Det gav væsentlig mere bølgegang end lørdag. Det ses tydeligt på video'erne. 


Der var syv deltagere med Peter Hansen som træner.

Peter lagde ud med en enkelt træningsøvelse. Start og 2 omgange på en kort op-nedbane.

Fokus på det enkle og væsentlige: "Hold så den jolle vandret og bliv ved med at holde den samme vinkel sideværts hele tiden."

Efter frokost en god lang lænser - med indlagte bomninger og 360 graders vendinger - så vi kunne komme langt ud og få en harestart og et godt langt kryds, hvor den båd, som efterhånden kom mest til luv eller til læ skulle vende.

En god øvelse, der kan minde om at sejle i et stort felt med mange vendinger på uønskede tidspunkter samtidig med at den lange distance giver mulighed for at træne krydsfart.

Søndag som sagt mere vind.

Det blev udnyttet til mere sejlads på en kort bane, men nu som en trekantbane, hvor der kunne sejles skæresider og det er rigtig sjovt.

Met et begrænset deltagerantal var der god mulighed for personlig instruktion fra Peter Hansen. Det var virkelig lærerigt.

Mange tak til Peter for den kompetente træning og til Henning for det praktiske arrangement.

Link til videoer

Søren W. H.
DEN 1628

More Articles ...