• Be Mad
  • 1075547 501964796547125 800809066 O
  • 71882158 1147986515402488 8880812957223616512 O
  • Frank S Contenderbillede Arco 2018 1
  • VM 2019
  • 2014 09 27 8667 Beskaaret
  • Aask Staevne 3 09 16 268
  • 71081176 1147486305452509 8633609684936294400 O
  • 141313928520023100 Resized
  • 70925028 1147986092069197 3236452939245551616 O
  • Florida8
  • Be Mad
  • 1075547 501964796547125 800809066 O
  • 71882158 1147986515402488 8880812957223616512 O
  • Frank S Contenderbillede Arco 2018 1
  • VM 2019
  • 2014 09 27 8667 Beskaaret
  • Aask Staevne 3 09 16 268
  • 71081176 1147486305452509 8633609684936294400 O
  • 141313928520023100 Resized
  • 70925028 1147986092069197 3236452939245551616 O
  • Florida8

Trænings samling Hellerup 16-17 April

Video fra træningssamlingen: http://www.youtube.com/user/contenderden44

Så kom foråret endeligt, og det blev tid til årets første træningssamling. Efter en hård vinter med stift vand er det nu dejligt at komme ud igen.

Beskeden var klar: Mød op lørdag d. 16 April kl 10 jollen skal værerigget til og du skal være klædt om.


Der stod vi så, 14 danskere, 6 tyskere og en enkelt svensker, alle glade og forventningsfulde, mens vores træner "Peter Hansen" fortalte om dagens plan.


Efter en kort briefing, tog vi på vandet.

Vi startede med at få banket lidt af rusten af, dvs. 1 start hver 3. minut, efter de 2 første sejlede vi først i ca. 30 sek, vendte så om og gjorde klar til næste start. På 3. start sejlede vi 1 kryds, 2*slør, 1 kryds og i mål på læns..... Ahhhhh gode gamle trekant bane.

Vinden var ganske springende, den sprang 20-30 grader hver 5-10 minut, og der var mellem 2 - 8 ms. så fantastisk vejr til at træne i.

Efter rusten var blevet banket af, sejlede vi i havn, spiste frokost og fik formiddagens evaluering.

Peter roste os meget for vores joller... Jeps de var pæne indvendigt, men han undrede sig lidt over at alle sad og beundrede dem mens de sejlede. Det ville nu være bedre om vi gad løfte blikket, og se lidt hen over banen, for så ku vi måske bedre se hvor pustene kom, hvornår vinden sprang... fortsæt selv listen.

Vi talte så også lidt om, at i den vind var det bedre at starte i den ende af linien hvor der var vind frem for hvor der var fordel.  hvor de fleste joller ellers havde en tendens til at klumpe sammen ved styrbord mærke.

Mht. trim, var vi en del der havde lidt for hule sejl og givet for meget kick, alt sammen noget der hindrede os i at accelerere på vindpustene og som førte til at vi bare skulle kæmpe noget mere med jollen.

Efter frokost var det på vandet igen. YYAAAAAAKKKKSSSS hvor er det bare ufedt at trække i den våde kolde våddragt igen når man først har haft den af.

Vi lavede en del start træning, hvor mærkerne hele tiden blev flyttet, og alle blev tvunget til at checke linien, se efter pustene og vælge den optimale position. Nogle af de mindre erfarne blev bedt om at tyvstarte, mens de gamle rotter blev testet på deres evne til ikke at lade sig rive med.

Efter utallige starter lavede vi nogle slørben, hvor trapezteknikker og balanceevner blev prøvet, pumpning og planing blev dyrket, og feltet var fyldt med øre til øre smil.

Skal man søge efter bare en grund til at sejle contender, så må det være fornemmelsen af at plane mens man står i trapezen og balancerer jollen... det er simpelthen fantastisk.

Det bør nævnes her at det er utroligt så stor fartforskel der er mellem de mest øvede og de mindre øvede på en slørsejlads.

Afslutningen på dagen var kryds til land, med vending for hvert fløjt som Peter lavede.

Søndag morgen mødtes vi igen kl., 10 til briefing og gennemgang af vendinger.

Klassens bedste gennemgik hvordan man vender uden at få fødderne viklet ind  i trapez elastikken og/eller skødet samt hvordan man får både rorpindsforlængeren og skødet med sig ud mens man hooker sig i trapez krogen og holder balancen i jollen.

En af klassens mere kreative drenge viste den anordning frem som han bruger til at komme hurtigt ombord efter en kæntring....

Dagens træning var 3 timer på vandet, med fokus på vendinger og bomninger, kort bane, minimum 5 vendinger pr. opkryds. På sløren var indlagt min. 5 bomninger, og så en ny start.

Start procedure var den samme som dagen før med 3 stk 3 minutters start procedurer. hvor vi først racede på 3.start.

Vi sluttede dagen af med 2 kapsejladser af normal længde, hvor vi ku bruge alt det vi havde lært i weekenden.

Debriefing:
Efter en dejlig weekend med springende vind af varierende styrke har vi fået et par ting vi alle kan arbejde med:

 

  • Se ud af jollen,

  • se op af banen,

  • gør det til en vane at boathandling kan foregå uden at se på trapezen, roret eller skødet.

  • Øv vendinger, det er nok den sværeste disciplin i contenderen, men det er altså her hvor fårene bliver skilt fra bukkene.

  • Start: Søg det bedste sted at starte (og nej det er ikke altid ved styrbord bøje), og træn træn træn træn starter, øv dig i acceleration, og øv dig i at få jollen til at ligge stille på startlinien.

 

Banalt ?

Tja måske men ikke desto mindre noget alle kan blive bedre til.


En stor tak skal lyde til:
Weekendens træner Peter. Dejligt at vi alle fik noget ud af weekendens træning.
Hellerup Sejlklub som stiller grej og lokaler til rådighed.
Weekendens sejlere, som alle mødte op med godt humør, og alle var parat til at dele ud af deres viden om trim, teknikker og fif. Dejligt at være i en klasse, hvor alle vil være med til at løfte niveauet.

Video fra træningssamlingen: http://www.youtube.com/user/contenderden44

/Frank
DEN 48

Træningssamling i Århus 30.4 - 1.5

Med nu 15 Contenderjoller i Århus-Skanderborg er der basis for en træningssamling i Århus Sejlklub i weekenden den 30. april - 1. maj.

Ikke kun for jyder, sjællændere er også velkomne. Vi hjælper endda overnatning til udenbyssejlere.

Program

Skippermøde kl 10 lørdag og  kl 09 søndag.
2 træningspas lørdag med frokost i klubben.
Vi-laver-selv-Aftensmad i klubben.
1 -2 træningspas søndag,  frokost og de-brief. Forventet sluttidspunkt søndag kl. 15.

Træner

Jacob Karstoft, tidligere aktiv jollesejler bla. i  29'er og nu jolletræner i Århus Sejlklub og kraftcenter Århus og
klassetræner for RS:X-windsurferne.

Tilmelding

og ønsker til focusområder under træningen sendes  senest onsdag den 27. april til Søren Winther Hansen på mailadresse:
winther_hansen(at)yahoo(.)dk

 

Contender -hvorfor -hvordan

Contender-jollen har et ry for at være svær at sejle.

Det er da også lidt overvældende, første gang man sejler ud i jollen og skærer op og på en gang skal ud i trapezen, styre med den 2 meter lange rorpindsforlænger og trimme skødet og hele tiden dosere alle 3 ting, så der er balance i båden. Hverken skære op eller trimme for hårdt, så man vælter til læ eller for lidt, så man vælter til luv.

Når man så er kommet ud i trapezen og har trukket hjem og krydser af sted, er det fantastisk sejlads: Hurtigt, sjovt, og uden at benene syrer helt til som i hængestropper.

Men så er det, at man begynder at tænke på, at man jo også skal vende og hvordan man egentlig gør det?

Styre - slække skødet nok til at undgå at vælter til læ, men ikke så meget at man vælter til luv - ind fra trapezen - under bommen ( som er lav) - bytte skøde og rorhånd - fat i trapezen og ud, mens man stadig på en eller anden måde har fat i skødet og holder balancen.

Der er nok at tænke på og at gøre.

Jeg begyndte selv at sejle Contender i 2010 efter 25 års pause fra jollesejlads og uden trapez-erfaring.

Det gik egentlig ret hurtigt med at få lært det elementære: Ud og ind fra trapez - stagvendinger - bomninger - rejse jollen efter kæntring. Men det tager noget længere tid at lære at gøre det godt, specielt hvis der er bølger. Og der er fortsat masser at lære med at forbedre teknikken og at trimme jollen, så jeg sejler bare tilnærmelsesvist lige så hurtigt som de andre contendere.

Marco's Contenderskole

Nu er der hjælp at hente.

Marco Versari, som vandt bronce ved Contender VM i 2008 i Kingston, Canada og nu er professionel sejlinstruktør har lavet en serie på syv små videofilm , hvor Marco forklarer set-up, trim og sejlteknik i Contenderen.

Hver film varer mellem 6 og 13 minutter og er meget instruktive på engelsk med italiensk accent.

Contender -hvorfor?

Film 6 og 3 viser bedst hvorfor det er sjovt at sejle Contender.

En ting, som videoerne ikke viser, er, at Contenderen er mulig at sejle for mange:  Kvinder og mænd, lette og tunge, unge og ældre.

  • Contenderen er relativt tolerant overfor rorsmandens vægt. Idealvægten for rorsmanden er mellem 70 og 90 kg. Men selv lettere og tungere personer kan sejle jollen uden af den grund at blive hægtet helt af ved kapsejladser.
  • Trapezen gør, at man ikke behøver at have en kanon fysik for at sejle hurtigt. Trapez er ikke nær så hårdt som at hænge i hængestropper. Selv er jeg mere træt i overkroppen end i benene efter en dags sejlads.


Link til film 6 her og links til de øvrige film under



Marco's Contenderskole del 3


Klubjoller

Skulle du få lyst til at se mere Contendersejlads, er der mere at se på under menupunktet video.

Vil du prøve at sejle Contender, er det muligt i Hellerup og Århus. Se menupunktet klubjolle.


Contender -hvordan?


Opsætning og trim af jollen

Marco's Contenderskole del 1(opsætning på land)

Marco's Contenderskole del 2 (opsætning på land og trim)

Marco's Contenderskole del 5 (trim på vandet)


Sejlteknik og trim

Marco's Contenderskole del 6 (start, kryds, halvvind, rejse efter kæntring)

Marco's Contenderskole del 4 (sejle uden ror)


Marco's Contenderskole del 7 (platlæns, bomning)



Søren Winther Hansen, Contender DEN 1628

 

Videosiden opdateret

Videosiden har fået en tiltrængt make-over og er blevet opdateret med mange nye gode Contender-videoer.

Der er nu mulighed for

  • at se masser af spektakulære videoer og få lyst til at sejle Contender,
  • at studere teknik, hvis du allerede har en Contender eller hvis du ikke har fået købt jollen endnu og godt lige vil vide noget mere om, hvordan man sejler den,
  • eller video af dig selv, når du har sejlet Contender til en træningssamling eller en kapsejlads.
Når du først har åbnet YouTube, er der masser af nye links til andre Contendervideoer.

Link til videosiden eller brug menupunktet til venstre.

Contender - Det dur!

Siden jeg var hjælper på dommerbåden, til VM i Sønderborg i sommeren 2009 har jeg været imponeret af Contenderens fantastisk fart på kryds, ½ vind, og læns og af det sammenhold der er bland alverdens Contendersejlere,

Her er der ingen, der går med næsen i sky, alle hjælper alle og der er tid til både sjov og alvor.

Lørdag den 12. september fik jeg endelig taget mig sammen til at prøve, selv om jeg var noget nervøs for, at det kunne blive en total fiasko, da jeg kun har sejlet E-jolle i 1 år og snart bliver 53 år. Men jeg har dog sejlet kølbåd i over 30 år lige fra 1 ton til CB66.

Stedet var Roskilde sejlklub til ”Prøv noget andet”. To Contendersejlere Lars og Martin stod klar med klubjollen.

Jeg hoppede ned i jollen og sejlede lidt rundt og fik lidt fornemmelse for jollen. Det blev tid til at stå i trapez - Total bade ferie. Det lykkes dog at stå lidt, det gav øjeblikkelig et kick.

Tog en pause, mens Martin viste hvordan man nemmest kom ud at stå og to andre sejlere også skulle prøve klubjollen.

Det blev det tid til andet forsøg, nu gik det meget bedre.

Efter jeg havde sejlet et stykke tid, kom Lars ud med sin nye Contender. Vi sejlede side og side, nu gik det bare der ud af.

Wau! det var sjovt, ville slet ikke ind igen.Det er bare en fed fornemmelse, når man står i trapez og ens krop hænger 15 - 20 cm over vandet, mens man høvler af sted. Det er som at være på speed.

Måtte eje en Contender. Så med god hjælp fra Lars har jeg nu købt en brugt Contender.

Søren Andreasen, som er en af de allerbedste Contendersejlere i verden og Lars har været en hel fantastisk hjælp ang. udstyr og teknik mm.
Har været på fjorden 5 gange i mit nye superlegetøj sammen med Lars og Søren Svarre (Søren er også nybegynder fra, ”Prøv noget andet” i Roskilde).

Contender klubben inviterede mig til træning samlings weekend i Hellerup d 30-10-10. Jeg tog imod tilbuddet. Det blev til en kæmpe oplevelse. Supertræner og igen, alle hjælper alle. Det er så nemt at komme i gang, når man får så meget hjælp fra de øvede rotter i klassen.

Kan kun sige en ting ”Contender - det dur!”



Side om side med Lars i klubjollen




Badeturene hører med som begynder. Men det er det hele værd og jollen er let at rejse igen


Så kører det bare

Ole Lahn

More Articles ...