Klubmesterskab Århus 2011
Århus Sejlklubs klubmesterskab blev sejlet lørdag den 8. oktober.
Der deltog 35 joller i optimist, zoom8, Hobie 405, 29'er, 2,4 m (mini-12'er) og Contender.
Dvs. mest et ungdoms-klubmesterskab, hvor vi halvgamle Contender-sejlere heldigvis også måtte deltage og det er vi rigtig glade for.
Klubmesterskabet i Århus Sejlklub har i de mere end 10 år jeg har været i jolleafdelingen altid været en rigtig hyggelig dag for børn og voksne. 2011 var ikke en undtagelse.
Der var masser af vind fra vest - op til 12 m/s og måske endda lidt mere i de største pust
Med en bane tæt på land lige under Risskovs høje skrænter var det ind i mellem rigtig spændende. Jeg tror, at alle seks Contendere havde mindst en kæntring hver.
Til gengæld kun meget små bølger. Vind og ingen bølger er lige noget for Contenderjoller.
Bookmakerne havde Henning og Per Henrik som forhåndsfavoritter.
Henning vandt dog suverænt med 4 første pladser og en udgået pga. en manglende topsejlpind.
Per Henrik stillede op i Lærkes gamle turkisgrønne jolle. Det var nok en del af forklaringen på, at Per ikke kunne give mere modstand til Henning og endda måtte finde sig i, at jeg ind i mellem kunne sejle lige op med ham.
Selv havde jeg mere fart end længe i blæsevejr og blev tre'er trods 2 kæntringer.
Jesper, Søren Ladefoged og Solvej er relativt nye i klassen og for de to sidstnævntes vedkommende uden jollerfaring fra deres ungdom. De holdt alle ud hele dagen og fik trænet en masse sejlads i blæsevejr.
Resultater
- Henning Wermuth
- Per Henrik Hansen
- Søren Wnther Hansen
- Jepser Andersen
- Søren Ladefoged
- Solvej Trautner
Søren W. H.
DEN 1628