Kieleruge 2025

Kielerugen 2025 blev  - endnu - en blæsende en af slagsen.

I contenderklassen deltog 56 joller.

I løbet af de 4 dage, der blev sejlet, var Christoph Homeier  hurtigst og vandt med 30 point foran Jesper Armbrust med 37 point og Mark Bulka på  tredjepladsen med 53,9 point.

Kieleruge 2025 contender alle resultater


Frank Hinsch fortæller fra stævnet:

Kiel sidste dag
I dag var planen kun 2 sejladser, og det fik vi.
Som sædvanligt var der jævn vind og fladt vand på turen ud, tog ud ca kl 10 med start kl 11.
satte dommerne startproceduren i gang, og de effektive tyskere tændte op under de store vindmaskiner.
For hold nu op der var vind, og bølger, endda i begge sejladser.

Første sejlads: fik en god start i fri luft, høvlede ud mod venstre. Men nu startgebyret er betalt kan man ligesågodt få meget for pengene, så jeg sejlede for langt, aaaalt for langt (sejlede efter den forkerte bøje), vendte over, og så en foran for tværs mod mærket, det gik stærkt og var vildt. Oppe ved mærket kom jeg i tæt trafik, besluttede mig for at gå bag en del både, fandt en plads at vende på, og vendte i den tunge halvdel.
Derfra, slør (skræmmende), kryds op igen, hent en masse, læns, med dobbelt bordfyldning pga stævnen begravede sig i bølgerne, og så i mål. Blev nr 23.

Anden sejlads, samme start, så Luca i køen, han vendte, jeg fortsatte 10 meter, smed jollen rundt, og bandt mig selv fast til skødet, det fik lige så fint viklet sig rundt om anklen, så jeg ikke ku komme ud i trapezen.
Vild panik, løsne kicken, ville ud, Luca sejlede forbi, jeg kom fri, ud på siden og så afsted. Kom ret godt op til toppen, havde 2 super gode slørben.
Vendte klogt et par gange på banen, og på lænseren så jeg et par kæntringer. Der var meget at tabe og lidt at vinde, jeg sejlede sikkert og kom i mål som nr 14.

Turen ind var lang og hård.
På land, bad, pølsespisning, pølsesnak og pakning.

Jeg endte stævnet som nr 18 af 54, og sneg mig derved lige ind i den bedste trediedel. Jeg er meget glad.
Nu er vi på vej hjemover, men broen er lukket pga vind (hvem ku ha gættet det?)
Og både bag bil er ok, men bil bag både går desværre ikke.
Tak fordi I læste med.
Kiel dag 3: når et skridt tilbage er 2 frem
I dag havde de lovet god vind, 9-11 og mere i pustene, til gengæld fik vi 4 sejladser, så nu er jeg træt.

I første sejlads fungere intet, ingen fart, og der var ikke ret meget vind. jeg blev nr 38, så det er nu min fratrækker (vi kan fjerne den dårligste sejlads fra resultatet)
Selv lige før mål var der meget palarver, med 4 både der rundede bundmærket samtidig.

Anden sejlads var langt bedre jeg fandt ud af at træde et skridt tilbage på krydset, få jollen over bølgerne og så ellers maks gas,
Blev nr 11 og var ikke til at skyde igennem.

I 3. sejlads kom der rigtig herreluft, krydset gik fint, men på sløren var det ren overlevelse, og med 3 fra toppen, der væltede ved slagmærket, blev jeg en kylling, så jeg lavede kyllinge bomning (stagvending), hvor dyrt kan det være ? Svaret er 9 både dyrt, men billigere end at vælte.
Ved bundmærket vendte jeg til lige efter mærkerundingen, uheldigvis lå der en konkurrent uden ror or råbte, så jeg måtte vende tilbage igen for ikke at ramme ham. Så sejlede jeg aaaaalt for langt forbi layline, vendte over, lænse, i mål, blev nr 22, burde ha været 15 hvis jeg ikke var kylling.

Sidste sejlads, god start, fri vind, fed tur rundt i rigtig meget luft, på slør og læns bordfyldte jeg et par gange, og kom med udbrud som og nej og gulp…. Det var nervepirrende.
Endte på en flot 17 plads.

Er nu samlet 19 og rigtigt godt tilfreds
Og vigtigst af alt, reparationen fra i går holdt hele dagen

Kiel set fra midten Dag 2
I dag var en spændende dag de havde lovet at vi ville få en hel del blæsevejr men da vi forlod havnen var der sådan ca 6 ms. vi blev sendt et godt stykke ud ikke helt så langt som i går.

Første start
Lige før starten lå jeg en lille smule begravet så jeg besluttede mig for at trække hjem og bare sejle frem og fortsætte med at sejle det var helt det var helt fantastisk jeg ramte startlinien lige til tiden med god fart i jollen efter jeg havde sejlet et stykke kom Jesper og dækkede mig, så vendte jeg. Jeg gik langt ud til højre slog over og så fik jeg en rummer af den anden verden så jeg kunne sejle nærmest foran for tværs frem til topmærket jeg rundede blandt de seks bedste.
Første slørben gik godt, bommede ved slag mærket, hoppede ud i trapezen,Trak hjem i skødet, manglende kick slap skødet trak kicken og kæntrede. Svømme, svømme og så var jeg nede i midten af feltet igen øv!
Næste kryds samt taktik ud til højre får løftet ind over godt langt fremme endte som nummer 14 absolut godkendt:-)

Anden sejlads
Jeg fik en dårlig start, jeg mistede overblikket og fik låst mig selv mellem 2 både, langt bagude.
Resten af turen rundt var uden de store begivenheder, endte som nr 23.

Så skulle vi have haft  tredje sejlads, Men det var blæst op, og ankeret på dommerbåden kunne ikke holde. Vi sejlede frem og tilbage i 1.5 time mens de arme dommere kæmpede med grejet, så blev vi sendt i havn.
Vi krydsede ind i havnen sammen med en flåde af ilcaer, og for at gøre ondt værre en politi-rib der sejlede midt i det hele, og de gav ikke plads.
Jeg havde valget mellem at lave hul i en båd eller vælte min i havnen (pga manglende plads fra politiet)så jeg væltede min jolle.
Jeg anmeldte dem selvfølgelig, mens jeg stod på sværdet, fortalte dem at motor viger for sejl, så de måtte gerne give sig selv en bøde. Nåh men op igen og ind.
Mens jeg var været så jeg at sværlæberne havde løsnet sig, så det gav lige et par timers arbejde at få dem linet på igen
Der var 2 andre joller med samme problem.
Jeg håber det holder i morgen.
I morgen får vi 4 sejladser

Kiel 2025 dag 1
Efter en travl tirsdag aften med pakning af joller, og en onsdag hvor broen var lukket til kl 17 for lette trailere, kom vi endeligt til Kiel
Jollerne fik master på, vi blev registreret, fik sat reklamer fra arrangøren på jollerne, og kom på vandet
Vi sejlede ud 11:25, og første start var kl 13, så god til til at teste forholdene.
Og ja vandet er stadig vådt, bølgerne er svære at sejle i, og vinden var til at man ku stå højt i trapezen.
Alt i alt en svær dag for en svær (tyk?) mand
Vi deler forresten bane med jolleklassen “flying duchman”, som er noget større og vi er 55 deltagere.

Nåh men første start går, jeg fik startet i fri luft, og krydsede godt deropad. Rundede topmærket i midten af feltet.
Sløren gik forbløffende godt, jeg ku følge med, og så på kryds igen, fin tur til toppen, hvorfra vi skulle lænse ned til gaten, hvorfra der var 100 meters halvvind/slør til mål.
Jeg tabte i omegnen af 5-8 både på den lænsetur, jeg havde bare ikke farten, og jeg tabte da også lige 3 mere på turen til mål, æv blev 23. Det kan gøres bedre i 2. Sejlads.

I anden sejlads blev jeg begravet i starten, var langsom på slør, sejlede de forkerte steder hen, i for lavt tempo, blev nr 28, så det ku altså ikke gøres bedre i 2. Sejlads.

3 sejlads: god start, god fart, jeg fik sejlet klogt, men ved topmærket var der for tæt trafik, jeg kom ind fra bagbord, og mit skøde satte sig fast rundt om frølåret, så jeg ku ikke slække ud.
Jeg sejlede ind mellem Max og Dirch, der var egentlig ikke plads, men Dirch gav mig lidt plads (1000 tak for det). Jeg fik vendt, og var godt med i de 15 forreste.
Sløren gik fint, næste opkryds gik også godt, på lænseren var jeg virkeligt godt med og sluttede som nr 14.
I havn kl 16:30, og få en velfortjent molepølse.
Livet er godt, Kiel er sjovt.
I morgen får vi mere vind, det skal nok ryste posen.