Dm’et hvor folk forsvandt
Så er første dag til dm gået.
Det har været en ret blæsende dag, hvor der kom ændringer i retning og styrke som byger ned over banen.
Vi gik på vandet, og inden start sejlede folk rundt lige for at checke grej o.a.
Inden start gik Olga ind, kickens frølår faldt af, og da hun kom ind så hun at 2 af 6 kordeler i forstaget var gået - held i uheld.
Starten gik, ikke en speciel god start for mig, jeg var begravet bag Per, men hey han blev disket pga tyvstart, så det var ikke mig, der var for langt tilbage på linjen.
Et smæld ku høres gennem feltet, og en bom var knækket, ikke min, men vildt ærgeligt for ejeren.
Næsten samtidig gik Jakob ud med problemer med frølåret til storsejlet.. æv
Det gik egentligt ret godt for mig, men nogen havde smidt en gul bøje ved mållinien, samtidig med at de lagde mållinien ud, så jeg søgte den forkerte linie, det kostede mig 3 placeringer.
Endte med en styrbord bagbord situation med Jon på mållinjen, han tilgav mig og vi er glade… tak Jon:-)
Anden sejlads for sent til start, men fik mig kæmpet op, rundt om top mærket(som 3 er)hang fast i alt for mange liner, og kæntrede… på den gode side, så var der fri luft, for alle havde passeret mig.
Fik mig kæmpet lidt op igen, Jon gik ud med et knækket salingshorn, Jeppe med en tennis albue og Frank S var træt …så var vi ved at være en lille flok.
Tredje sejlads, jeg havde nogle fine kampe med Thomas N og Per, jeg tog dem på krydset, de lænsede fra mig, men vi gik i mål på kryds så jeg trak det længste strå.
Nu tog Per, Thomas N Solvej og Thiago ind, og vi var kun mig, Jakob (var lige kommet ud igen), Jesper, Max og Thomas H.
Desværre ku dommerne ikke få noget til at holde fast i den stærke vind, så der var ikke flere sejladser i dag.
Jeg fik placeringerne 6,5,5 er samlet nummer 4 og vildt forundret over det.
Men alt i alt en god dag på vandet.
I morgen bliver det blæsende og alle er skeptiske i forhold til om vi kommer til at sejle.