Dansk guld og bronce ved EM 2014
Søren Andreasen fra Hellerup og Jesper Nielsen fra Aabenraa vinder guld og bronce ved contender EM 2014.
Dermed gentog Søren sin sejr fra VM 2013 og Jesper sin tredjeplads fra EM 2012.
Resultaterne blev afgjort i fredagens enlige sejlads.
Søren førte før sidste sejlads med et point foran Max Billersbech fra Tyskland og Jesper lå på fjerdepladsen efter Christoph Engel fra Tyskland.
Christoph satte sig selv ud af spillet med en tyvstart og sort flag i en af sejladsens tre starter. Derefter skulle Jesper "kun" sejle en god sejlads og holde konkurrenterne bag sig. Jesper sejlede en fjerdeplads hjem i sidste sejlads og sikrede sig på den måde bronce.
Søren sørgede for at komme foran Max og holdt sig så der igennem sejladsen. Ikke nemt i den aftagende vind, da Max sejler rigtig hurtigt i let luft. Søren endte i sidste sejlads på sjettepladsen og Max på syvendepladsen.
Em blev sejlet ud for Kühlungsborn på den tyske Østersøkyst mellem Wismar og Rostock.
Der vart tilmeldt 105 joller og der mødte 95 til start, heraf 11 danskere. Dermed var Danmark på en delt andenplads sammen med England i antal tilmeldinger. Tysland, som har en meget aktiv contenderklasse, var suverænt bedst repræsenterede nation.
Alle resultater Contender-EM 2014
Søren Andreasen vinder af EM 2014, Jacqueline Ruefenacht bedste kvinde (nr. 48 overalt) David Schafft bedste ungdomssejler (nr. 21 overalt)