Aftenkapsejlads i Aarhus 2015

Aftenkapsejlads for kølbåde og joller hver onsdag ud for Århus lystbådehavn.

Sejladserne er åbne for alle bådtyper. Der vil være både kølbådsstarter og starter for Contender, Wayfarer og eventuelle andre joller.


Efter sejladserne er der mulighed for evaluering af aftenens sejladser i klubhuset, hvor der også er en bid mad (husk kontant 25 kr. for mad + 10 kr. drikkevarer).


Banetypen er for Contender og Wayfarer trekantbane og for alle andre bådtyper op-ned bane.
Der sejles 1, 2 eller 3 omgange afhængig af vejret med målgang på læns.
Omsejlingstiden for 2 omgange tilstræbes at være ca. 30-35 minutter for kølbådene.


Første start for joller kl. 18.15 og for kølbåde kl. 18.20. Derefter så mange sejladser som vind og vejr tillader.
Fra 2. september er første start for joller kl. 18.00 og for kølbåde kl. 18.05.

Sæsonprogram:

22. april

kl. 19

Introduktionsaften: Sejladsbestemmelser, tilmelding, dommerbåd m.v.

Kapsejladsregler v. Torben Precht Jensen

Klubhuset
Sejladser
Forårssæson 29. april - 24. juni
Efterårssæson 
12. august  - 30. september
Julefrokost 2. december

Om man vil kalde det kapsejlads eller træning er en smagssag. Men der er nu ikke bedre træning end at få en bunden opgave med en start og gennemsejling af en kort bane med alle de manøvrer, der hører til.

Pris og tilmelding:

Deltagergebyret er 100 kr pr. mand for hele sæsonen. Desuden at være hjælper på dommerbåden og indkøbe til den efterfølgende spisning en gang i sæsonen.

At være hjælper på dommerbåden er både hyggeligt og lærerigt.


Indbetal deltagergebyret samlet for hele båden på onsdagssejlernes konto: Reg. nr. 6181, konto nr. 0007995067. Angiv bådtype og sejlnummer ved betaling.


Læs mere om:
Introduktionsmøde, sejladsbestemmelser m.v. på http://www.aarhussejlklub.dk/kapsejlads/Onsdagssejladser