Aftenkapsejlads i Århus

Igen i år sejles der aftenkapsejlads for kølbåde og joller hver onsdag ud for Århus lystbådehavn.

Sejladserne er åbne for alle, og der vil være både kølbådsstarter og starter for Contender, Wayfarer og eventuelle andre joller.


Efter sejladserne er der mulighed for evaluering af aftenens sejladser i klubhuset, hvor der også er en bid mad (husk kontanter).


Der sejles på en kort op-ned bane lige uden for Århus Lystbådehavn. Omsejlingstiden for 2 omgange tilstræbes at være ca. 30 minutter for kølbådene.

Første start for joller kl. 18.15 og for kølbåde kl. 18.30. Derefter så mange sejladser som vind og vejr tillader.

Forårssæson 1. maj - 19. juni
Efterårssæson 
14. august  - 2. oktober

Om man vil kalde det kapsejlads eller træning er en smagssag. Men der er nu ikke bedre træning end at få en bunden opgave med en start og gennemsejling af en kort bane med alle de manøvrer, der hører til.

Pris og tilmelding
:

Deltagergebyret er 100 kr pr. mand for hel sæsonen og en tjans på dommerbåden en gang i sæsonen. Det sidste er både hyggeligt og lærerigt.

Indbetal deltagergebyret samlet for hele båden på onsdagssejlernes konto: Reg. nr. 2251, konto nr. 6442 764091. Angiv bådtype og sejlnummer ved betaling


Læs mere om:
Introduktionsmøde, sejladsbestemmelser m.v. på http://www.aarhussejlklub.dk/kapsejlads/Onsdagssejladser