PS: Turen ind var foran for tværs i høje bølger, Damn det var sjovt
Nu venter arbejdet i morgen
Tak fordi i læste med
Kieler woche dag 3
I dag var planen at finde fart og højde samt stoppe med at lave dummefejl
Lad det være sagt med det samme, jeg fejlede!!
I første sejlads kom jeg godt fra start, slør og læns gik også ok men på de to første opkryds kunne jeg ikke gå højt nok og jeg var tvunget til at gå lavt og hurtigt.
På sidste krydsben røg jeg ind i en skralder, så jeg faldt lidt tilbage, endte som nr 33.
I anden sejlads kom der nogle kraftige vindbyger lige før start, startlinjen drev og vi fik 4 opstarter, gudskelov fik vi ikke sort flags starter, så dommeren var ganske rimelig og kunne godt se at det var hans fejl.
Nå men starten går, rundt om topmærket var jeg i top 15 “YES NU BLIR DET FEDT” tænkte jeg
Men ak der var en tysker i læ af mig som insisterede på at skære på første slørben, selv om jeg råbte at han skulle falde ned, så jeg blev tvunget med op til luv, og direkte i vindlæ af en kæmpe 2 Master skonnert.
Så lå vi det, jeg råbte at han skulle falde så vi ku komme ud i vinden, men han havde alt for travlt med at give fuck finger til skonnerten, så der lå vi HELT stille mens andre sejlede forbi ude i vinden... pis.
Vi rundede bundmærket som nogle af de sidste.
Jeg fik kæmpet mig op gennem feltet, og endte som nr 27.
Tredie sejlads ok start, helt ud på venstre fløj, vendte, mine vendinger var ikke for gode, hjem i kick igen stor vindbyge, slækkede lidt i trapezen, slækker lidt i sejlet
Nu kan tidligere læsere nok huske at første dag hørte jeg en snap lyd lige inden jeg røg i vandet. Den meldte så sin ankomst igen, snap, i vandet, kæntret jolle, “GAME OVER”
Så røg bagbord Trapez IGEN, men denne gang oppe i toppen af masten.
Selvom hjælperne tilbød mig at trække mig ind valgte jeg selv at sejle ind, det minimerer risikoen for skader.
Det viser sig at det øje som Trapez linen sidder i er lidt skarpe.
Nu er de skiftet(linerne) og der er kommet sjækler i toppen
Jeg har rettet lidt på Maste trimmet, lidt mere rigspænding, lidt mere mastekrumning/prebend
I morgen får vi også rigtigt meget vind så det bliver spændende at se om det har hjulpet
Der blev kun gennemført 3 af de 4 planlagte sejladser i dag, og i morgen har de igen planlagt 3 inden vi skal hjem
Super forhold og god træning
I morgen bliver det fedt
Kieler woche dag 2
Da vi kun fik en sejlads i går, blev der planlagt en ekstra i dag og i morgen
Og vi nåede således 4 sejladser af ca 1 times varighed (pr styk) plus en time ud til banen og en time ind fra banen.
Vinden var mellem 6m/s og 10m/s men meget byge præget, dvs meget skiftende vind.
Første sejlads gik rigtigt godt, lidt tung start men jeg fik sejlet mig op, fik et par heldige vindspring og endte som nr 15, min bedste placering ved Kiel indtil videre.
I anden sejlads gik starten godt, men jeg var i en sb bb situation med Frank, og jeg var på bb, så jeg måtte vælte jollen ned over mig selv.
Desværre valgte han samme løsning så vi lå 2 væltede både, vi kom op igen jeg lavede mind 2 straf runder og fortsatte, derfra et par dårlige vendinger og dumme fejl. Frank og jeg mødtes igen ved mållinjen, han blev nr 34 jeg nr 35.
Tredie sejlads gik fint, indtil sidste opkryds, her blev jeg fanget på den forkerte fløj, da der kom en mega skralder, det kostede mig ca 10-15 placeringer og jeg blev nr 34.
Fjerde sejlads:, jeg ku slet ikke få fart i jollen, ved stadig ikke hvorfor, lavede lidt dårlige manøvre, ned i sækken, og ved målstregen lå 3 sammenfiltrede joller, for ag komme fri af dem og komme ind på en ekstremt kort og skæv mållinie (man ku ikke holde den op på sb halse), valgte jeg at sejle meget-, eller rettere alt for-, tæt på måltagnings båden, så beg ramte motoren for fuld skrald med ryggen. Prikkede stævnen over, kæntrede, rejste jollen op, lavede en 360 graders vending (den straf man skal tage hvis man rører et mærke) og passerede mål for 2. gang.
De både der var sammenfiltrede blev 22, 23 & 24, jeg blev 35.
Så lidt godt og meget skidt idag.
Målsætningen er stadig bedre end nummer 40 så den del er stadig opfyldt
I morgen skal jeg være bedre til at få fart og vende på vindspring.
Og det er 4 sejladser igen, så jeg får da brugt min krop.
ÂÂÂÂ
Så er jeg til Kieler uge igen
For jer der ikke lige kender det er det en slags kapsejlernes Roskilde festival, 4000 sejlere, 1800 både, stort stævne
Den bådtype (contenderen) som jeg sejler har 63 startende i år.
I dag (lørdag) var planen at vi skulle sejle 3 sejladser, med start kl 13, men det var tvivlsomt om det ku lykkedes da der lå nogle tordenbyger og spøgte.
Nå men ud til start kom vi, der var frisk vind, ca 8ms med 10 i pustene, starten går og jeg kommer fint afsted
Jeg får sejlet lidt for langt på styrbord halse (forsejlet mig), vender rundt, ser mærket, bander, slækker lidt ud og så går det over stok og sten.
SNAP, en rigtig ærgelig lyd af knækket tovværk rammer mit øre, mens min spinkle drengekrop falder bagover i vandet og jollen vælter.
WTF var det tænker jeg, vender jollen om, og ser at min ene Trapez Line er knækket.
Jeg var ellers nede i søndags og gennemgå jollen, og den line burde sagtens kunne holde, men knækket det var den(ved nærmere inspektion er den skåret på kanten af Trapez håndtaget.
GAME OVER det var den sejlads !!!
Jeg begyndte at reparere med noget reserve line jeg har med, så jeg ku nå 2. sejlads, og det lykkedes, det kom til at virke. (Reparationer i 8m/s og høje bølger i en jolle er bestemt ikke let).
Men i slutningen af første sejlads drejede vinden 180 grader og døde.
Sejladsen blev gennemført, men kun 33 både nåede i mål inden for tidsgrænsen.
Så blev vi alle sendt i land og sejladserne aflyst for resten af dagen.
Jeg har gennemgået linerne, repareret lidt mere og er helt klar til i morgen hvor de lover 8m/s
Moralen er: check dit grej før du sejler kapsejlads.
Jeg må ærligt erkende at jeg følte mig som lidt af en idiot, ÆV.