• Be Mad
  • 1075547 501964796547125 800809066 O
  • 71882158 1147986515402488 8880812957223616512 O
  • Frank S Contenderbillede Arco 2018 1
  • VM 2019
  • 2014 09 27 8667 Beskaaret
  • Aask Staevne 3 09 16 268
  • 71081176 1147486305452509 8633609684936294400 O
  • 141313928520023100 Resized
  • 70925028 1147986092069197 3236452939245551616 O
  • Florida8
  • Be Mad
  • 1075547 501964796547125 800809066 O
  • 71882158 1147986515402488 8880812957223616512 O
  • Frank S Contenderbillede Arco 2018 1
  • VM 2019
  • 2014 09 27 8667 Beskaaret
  • Aask Staevne 3 09 16 268
  • 71081176 1147486305452509 8633609684936294400 O
  • 141313928520023100 Resized
  • 70925028 1147986092069197 3236452939245551616 O
  • Florida8

Dobbelt dansk sejr ved Kielerugen

Søren Andreasen vinder contenderklassen i Kielerugen 2021 og Jesper Armbrust bliver nummer to.

Ikke nok med det. Det er sjette gang Søren vinder Kielerugen siden 2012 og tredje gang i træk. Det har ingen gjort før i contenderklassen.

Når dertil lægges, at Jesper i samme periode har vundet Kielerugen to gange, er det altså 8 danske sejre på ti år.

Nogle vil måske spørge om konkurrencen er svag i contenderklassen. Nej det er ikke tilfældet. Der deltager hvert år adskillige nuværende eller  tidligere verdens- eller europamestre. I de senere år har især Max Billerbech, der især er hurtig i let vejr og Christoph Homeier, der især er stærk i blæsevejr, givet god konkurrence. I år var det så Alexander Gröhlich, der normalt også er hurtigst i blæsevejr, der endte på tredjepladsen.

Kielerugen 2021 blev både kort og lang.

Kort på den måde, at listen over antallet af gennemførte sejladser blev usædvanlig kort. Kun fem af elleve sejladser blev gennemført. Lang, da de mange aflyste sejladser betød megen ventetid.

Årsagen var den usædvanlig svage vind i første uge af september.

Første sejlads lørdag startede godt med ca. 3-4 m/s fra nordøst, men i løbet af sejladsen døde vinden og syv ud af 29 startende nåede ikke i mål og så blev dert ikke gennemført flere sejladser den dag.

Søndag fine forhold til kapsejlads: 6-8 m/s fra øst og meget store bølger. Mange kæntringer,  nogle materielle skader og en enkelt sejler, der måtte på skadestuen. Detr blev gennemført fire sejladser.

Mandag var prognosen vind på ca. 2 m/s. Men den ene udsættelse efter den anden og ingen sejladser blev startet.

Tirsdag blev der forsøgt  at sejle, men da næsten ingen kunne sejle ud til banen i den tynde luft blev forsøget opgivet og resultaterne efter de fem sejladser lørdag og søndag blev også slutresultatet.

Kieleruge 2021 resultater

Jesper Armbrust vinder EM i contender

Jesper Armbrust vinder europamesterskabet 2021 i contender.

Ovenikøbet bliver Søren Dulong Andreasen treer til stævnet.

På andenpladsen tager tyske Max Billerbeck den sidste podieplads.

I europamesterskabet deltog i alt 79 contendersejlere fra otte lande.

Europamesterskabet blev sejlet som en del af den traditionsrige Warnmündewoche. 2021-udgaven var nr. 83 i rækken.

Stævnet blev afviklet i meget varierende vejrforhold.

Tirsdag blev der sejlet 2 sejladser i mellemluft på 5-7 m/s fra syd. Jesper startede stævnet med at vinde begge dagens sejladser.

Onsdag blev der slet ikke sejlet på grund af for svag vind.

Så skulle der skrues for op antallet af daglige sejladser for at nå de planlagte ti sejladser.

Derfor blev der torsdag og fredag sejlet tre sejladser pr. dag.

Torsdag tre sejladser i ret svag vind fra øst og nordøst. Snigervejr, der passede Max Billerbeck godt med en serie 1-2-3 og rykkede lidt tættere på Jesper.

Fredag vind fra samme retninger, mellemluft men nu med bølger. Det passede Jesper godt med serien 1-1-3 og dermed konsoliderede Jesperr sin føring.

Lørdag blev starten udsat pga. rigelig vind og bølger. Da vind aftog blev der sejlet en sejlads og den vandt Jesper med Søren på andenpladsen. Kun ca. halvdelen af feltet gennemførte denne sejlads.

Jesper lagde stærkt ud med to førstepladser den første dag og vandt siden yderligere 3 sejladser. Jesper var den eneste sejler, der gennemførte stævnet kun med top-ti placeringer. De eneste andre, der var i nærheden af den præstation, var Søren og Max.

 EM contender 2021 resultater

Jesper Armbrust vinder sail extreme 2021

Jesper Armbrust vinder lørdag den 22.5 i Kerteminde  sail extreme 2021 i contenderklassen.

Jesper vandt tre sejladser foran den forsvarende verdensmester Max Billerbeck fra Tyskland, der sejlede tre andenpladser hjem.

Så blev der ikke sejlet mere lørdag på grund af den stærtke blæst. Søndag blev der slet ikke sejlet på grund af endnu mere blæst.

Sail extreme 2021 alle resultater

Sail extreme var planlagt som DM 2021 i contenderklassen. Men da der ikke var nok startende både (minimum 15) og der ikke blev sejlet nok sejladser (minimum 4), kan stævnet ikke tælle som DM.

Frank Hinsch, som sluttede på 4-pladsen, fortæller fra lørdagens sejladser:

Dm’et hvor folk forsvandt
Så er første dag til dm gået.
Det har været en ret blæsende dag, hvor der kom ændringer i retning og styrke som byger ned over banen.
Vi gik på vandet, og inden start sejlede folk rundt lige for at checke grej o.a.
Inden start gik Olga ind, kickens frølår faldt af, og da hun kom ind så hun at 2 af 6 kordeler i forstaget var gået - held i uheld.
Starten gik, ikke en speciel god start for mig, jeg var begravet bag Per, men hey han blev disket pga tyvstart, så det var ikke mig, der var for langt tilbage på linjen.
Et smæld ku høres gennem feltet, og en bom var knækket, ikke min, men vildt ærgeligt for ejeren.
Næsten samtidig gik Jakob ud med problemer med frølåret til storsejlet.. æv
Det gik egentligt ret godt for mig, men nogen havde smidt en gul bøje ved mållinien, samtidig med at de lagde mållinien ud, så jeg søgte den forkerte linie, det kostede mig 3 placeringer.
Endte med en styrbord bagbord situation med Jon på mållinjen, han tilgav mig og vi er glade… tak Jon:-)
Anden sejlads for sent til start, men fik mig kæmpet op, rundt om top mærket(som 3 er)hang fast i alt for mange liner, og kæntrede… på den gode side, så var der fri luft, for alle havde passeret mig.
Fik mig kæmpet lidt op igen, Jon gik ud med et knækket salingshorn, Jeppe med en tennis albue og Frank S var træt …så var vi ved at være en lille flok.
Tredje sejlads, jeg havde nogle fine kampe med Thomas N og Per, jeg tog dem på krydset, de lænsede fra mig, men vi gik i mål på kryds så jeg trak det længste strå.
Nu tog Per, Thomas N Solvej og Thiago ind, og vi var kun mig, Jakob (var lige kommet ud igen), Jesper, Max og Thomas H.
Desværre ku dommerne ikke få noget til at holde fast i den stærke vind, så der var ikke flere sejladser i dag.
Jeg fik placeringerne 6,5,5 er samlet nummer 4 og vildt forundret over det.
Men alt i alt en god dag på vandet.
I morgen bliver det blæsende og alle er skeptiske i forhold til om vi kommer til at sejle.
Dm fortsat (eller ikke helt)
Jeg bliver nødt til at forsætte beretningen hvor den slap i går.
I løbet af aftenen kom kapsejladskomiteen og spurgte om vi ville sejle søndag, for de havde lovet en ret så blæsende dag. Vi valgte at se tiden an, men en del pakkede da deres joller ned og troede ikke helt på ideen, bl.a. Thomas H, således at hvis vi sejlede søndag, så ville jeg få en 3. Plads.
Så kom Ole helt fra Roskilde, med super lækkert hjemmelavet mad, det var virkeligt skønt på en råkold aften. Det skal du ha 1000 tak for Ole, vi var mange der var meget glade.
Efter spisning en kort gåtur og i seng ved 23 tiden.
Det var en meget kold nat i teltet, og derfor også svært at få sovet, kl 1 var min næse ved at fryse af.
Samtidig blæste det voldsomt og vinden hev og sled i teltet.
Kl ca 3 kørte den lokale knallertbande rundt på havnen og dyttede så mange vågnede.
Kl 5 holdt mågerne parringsritual foran mit telt og kl 6 kørte havne personalet rundt på traktor og samlede skrald.
Så alt i alt ikke meget søvn til lille Frank.
Nåh men op kl 7, morgenmad og møde kl 8 hvor vi talte om om vi skulle ud.
Feltet var realistisk set reduceret til 5, hvoraf at jeg nok ku sejle rundt men mere bare for at sejle end for at lave taktik o.a.
Jeg meldte fra (på trods af en mulig avancement til 3’er) og så var der 4. Så blev vi enige om at det var for få, så vi afblæste.
Præmie overrækkelse kl 11, så god tid til at ikke både og telte, og så bare hjemad.
Trods alt en god weekend, men jeg er ked af al de materielle skader på folks grej.  Det har jeg dog ikke set før.
Jeg er faktisk ret glad for at ende som nummer fire til DM, for andet år i træk.
Stort tillykke til Jesper, Max og Thomas H med hhv første, anden og tredje pladsen.

Så skal der sejles kapsejlads

Så er det tid til STÆVNET dette forår. Ja, det er naturligvis DM og Sail Extreme, der tales om, men lad os bare kalde det STÆVNET, for imens vores nabolande coronaaflyser stævner på stribe, så holder vi fast i Danmark og glæder os til at sejle kapsejlads i Storebælt.

Der skal sejles om titlen som Danmarksmester. Forsvarende mester er Søren Dulong Andreasen fra Hellerup, hvis navn står 18 gange på vandrepokalen. Hans deltagelse er desværre tvivlsom grundet en rygskade, så måske kampen om pokalen er vidt åben igen. Og så bliver det spændende om mesteren fra 2017, Jesper Armbrust fra Aabenraa skal have sin anden DM-titel. Eller om Thomas Mørup-Petersen fra Hellerup er lynhurtig i sin helt nye Bonezzi-båd, som blev hentet i Italien for 14 dage siden. Eller om en helt tredje skal ind og blande sig… Måske dig? Man kan stadig nå at tilmelde sig - dog med et ekstra tillæg for at komme i sidste øjeblik – vi har ikke passeret grænsen for antal deltagere på vores bane. Så de 20 tilmeldte kan sagtens blive til flere.

Langtidsvejrudsigten siger 6-8 m/s, hvilket må siges at være perfekte contenderforhold! Ja, det bliver ikke den varmeste omgang, vi har prøvet i Kerteminde, med fede forhold til sejlads, det bliver det!

Peter Brøggers billeder fra træningssamling i Aarhus den 8-9. maj 2021

 

https://www.facebook.com/Sailing.Photo.Aarhus/posts/4191135210962867

Aktiviteter tilbage på normalt niveau i 2021 - næsten

Endelig godt nyt. Trænings- og stævneaktiviteter er ved at vende tilbage til det normale ovenpå coronkrisen.

Se aktivitetskalenderen vedr. de enkelte aktiviteter, datoer og tilmelding.

 

De eneste store ændringer er:

Kielerugen er udsat til 4-7. september

VM 2021 er ændret til EM 2021  pga.corona rejserestriktioner

Men EM 2021 afholdes stadig som en del af Warnemünde uge med opvarmningssejladser 2-3. juli og selve EM 4-10 juli hvoraf 4-5 jil er afsat til måling

Præsentation af EM

EM Indbydelse og tilmelding

 

Nu må vi bare håbe, at vi ikke har glædet glæder os for tidligt.

Denne artikel og kalenderen opdateres løbende igennem sæsonen

 Seneste opdatering 4. maj 2021

More Articles ...