• Be Mad
  • 1075547 501964796547125 800809066 O
  • 71882158 1147986515402488 8880812957223616512 O
  • Frank S Contenderbillede Arco 2018 1
  • VM 2019
  • 2014 09 27 8667 Beskaaret
  • Aask Staevne 3 09 16 268
  • 71081176 1147486305452509 8633609684936294400 O
  • 141313928520023100 Resized
  • 70925028 1147986092069197 3236452939245551616 O
  • Florida8
  • Be Mad
  • 1075547 501964796547125 800809066 O
  • 71882158 1147986515402488 8880812957223616512 O
  • Frank S Contenderbillede Arco 2018 1
  • VM 2019
  • 2014 09 27 8667 Beskaaret
  • Aask Staevne 3 09 16 268
  • 71081176 1147486305452509 8633609684936294400 O
  • 141313928520023100 Resized
  • 70925028 1147986092069197 3236452939245551616 O
  • Florida8

Træningssamlinger efterår 2011 - opdatering

Opdatering: Træningssamlingen på Sjælland er flyttet fra Roskilde til Jyllinge.

Contenderklassen afholder to træningssamlinger i efteråret 2011.


Århus i weekenden 22-23 oktober med Peter Hansen som træner, tilmelding hurtigst muligt til: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Jyllinge i weekenden den 5-6 november med Jesper Pilegaard som træner. Der planlægges med fællesspisning om aftenen. Oplysninger om overnatning og tilmelding kontakt: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Deltagerbetaling: 200 kr. pr. gang + forplejning.


Referat af generalforsamling i Danish Contender Association 23. september 2011

1: Valg af dirigent og referent

Martin blev dirigent og Per referent.

2: Formandens beretning

Kort efter sidste generalforsamling i Hellerup satte isvinteren ind, så årets første aktiviteter var bådudstillinger i Fredericia og Bella: Fredericia vir Claus tovholder og Bella stod Lars for tak til dem og til dem som tog nogle vagter under udstillingerne. Vi har fået tilskud fra ICA der dækker omkostningerne til udstillingerne og fremstillingen af rollups, vi får præsenteret jollen på disse udstillinger men det har desværre ikke ud møntet sig i nye sejlere, skal vi af egen kasse betale udstillingsgebyret i Fredericia har vi ikke til det ud af de årlige kontingent indtægter.

Der er i årets løb igen kommet en del nye sejlere til klassen, velkommen til dem. Desværre er der nogle af de ”gamle” drenge der ikke længere er så aktive, håber at vi ser dem på vandet igen.

Der er i år 29 betalende medlemmer, op imod 20 har deltaget i vore arrangementer, hvilket må siges at være fint.

Vi har kun holdt et enkelt bestyrelsesmøde i det forløbne år, i Kiel, ellers er øvrige forretninger klaret oven mail og telefon.

Jacob Lunding har ønsket at træde tilbage som kasser, da han ikke længere er aktiv, vi har fået Thomas til at overtage hvervet, tak til Jacob for indsatsen og velkommen til Thomas.

Søren Winther har taget slæbet med at opdatere hjemmesiden, stort tak til ham. Vi har i forbindelse med arrangementer udpeget en referent, nogle gange er der gået lidt længe inden disse er kommet frem, jeg vil gerne bede om at dette sker lidt kvikkere, arbejdet er nemmere medens begivenhederne er i frisk erindring.

Der har været forårs træningssamlinger i både Hellerup og Århus, bedst besøgt var Hellerup med 21 joller, heraf 7 fra udlandet, i Århus mødte 10 joller op. Begge steder fik nye sejlere et gevaldigt skub frem ad, og top sejlerne fik også input at arbejde videre med. Vi hører gerne sejlernes mening om der skal laves landsdels samlinger eller vi skal lave en stor samling. Der er indtil nu kunnet opnås støtte til vore samlinger således at det ikke har kostet deltagerne noget at være med, jeg er ikke sikker på at vi kan oppebære dette tilskud, hvad siger forsamlingen til at der skal betales et deltager gebyr på 200 kr. ?

Det hele drejer sig jo om at komme på vandet, det lykkedes mig i år at få overtalt 3 andre til at tage med til Dümmer See, i et felt på 34 både blev Bo nummer 2, Jesper 6, jeg 9, Claus 13.

Til Sail Extreme var der 25 tilmeldte, heraf mange af de bedste tyske sejlre, Bjarke vandt og Søren 2. Bo havde sørget for grill og Jesper medbragte øl og cola, det blev en hyggelig aften på havnen, stort tak til Bo, er det noget du vil stå for igen til næste år ?

I Kiel var der Danskere over alt, som der står på hjemmesiden, vi fik 10 gode sejladser.

Årets store begivenhed har været VM i Weymouth, hvor en del af os også sejlede Engelsk mesterskab, se nærmere på hjemmesiden. Det skal selvfølgelig nævnes her at Bjarke sejlede VM hjem, rigtigt flot og endnu en gang tillykke, Søren beviste atter en gang at han hører til i den internationale top ved at blive nummer 3, tillykke med bronze medaljen. Med 12 Danske sejlere til dette VM beviser vi at vi er en aktiv klasse og resultaterne taler for sig selv.

Det er atter lykkedes at få transporttilskud fra DS til Kiel og VM, dette beløb er ikke noget man bør budgettere med. Jeg vil gerne have tilkendegivelse fra sejlerne om der er agter sig til VM 2012 og hvor mange der forventer at sejle EM i Sverige, således at DS kan lave et budget.

Århus festuge stævne havde kun deltagelse af 10 Contendere, men vi var der.

Der har været ønske om at der kommer et eller flere stævner på Sjælland, med det er endnu ikke lykkedes at finde hul i kalenderen, vi må arbejde på at der kommer et fast stævne på den store ø også.

Vi er nu fremme ved vort klassemesterskab som igen holdes sammen med E-jollerne, næste år skulle disse sejladser gerne afholdes på Sjælland, så vi må se om dette koncept holder.

Der har været Contendere med til DS´s ”prøv noget nyt” i Roskilde og Kaløvig, umiddelbart er udbyttet ikke blev så godt som sidste år, men vi får præsenteret klassen og mon ikke at det giver noget på den lange bane.

Der er planer om at lave 1-2 træningssamlinger i efteråret. Skal vi lave 1 eller 2 i foråret ? Er der Danske sejlere der planlægger at deltage i VM i Florida? Jeg håber at rigtigt mange vil deltage i EM i Sverige. Hvor skal klassemesterskab 2012 afholdes?

Dette var så formandens beretning for det forgangne år, det skal ikke være en selvfølge at jeg skal genvælges.

Formanden ønskede en tilkendegivelse af hvem der regner med at deltage i EM i Sverige og WM i Florida.

Vi regner med 15-20 til EM og 2-3 til WM.

Mht. til stævner ønsker formanden et fast stævne på Sjælland ligesom vi har et fast stævne på Fyn (Sail Extreme) og Århus (Århus festuge) og efterlyser en tovholder på Sjælland.

Formanden rejste spørgsmålet om vi skal have en eller to træningssamlinger i foråret og efteråret. Efter en del diskussion blev vi enige om at tage punktet op senere sammen med hvordan vi bliver flere.

Formandens beretning blev godkendt med applaus.

Kasseren fremlagde regnskab 2010-2011.

Regnskabet blev godkendt med applaus.

3: Indkomne forslag

Der er ikke kommet nogen forslag.

4: Budget og fastsættelse af kontingent for næste år

Kasseren fremlagdeu budgettet for 2011-2012.

Kasseren argumenterede for, at der fremover kommer flere faste udgifter til de 2 klubjoller. Vi ønsker balance mellem de ”faste” udgifter og kontingentindtægterne. Vi ønsker fortsat at være på Bella udstillingen, men vi syntes at Fredericia bliver for dyr.

Kontingentet blev fastsat til 400 kr. (hvilket er en stigning på 100 kr.).

Thomas søger om friplads til klubjollen.

I øvrigt er budgettet godkendt.

5: Emner på forespørgsel fra medlemmerne

Udover det der er blevet diskuteret, er der ikke kommet andre emner fra medlemmerne.

6: Valg af bestyrelse

Den ny bestyrelse er Henning Wermuth, Lars Bo Rasmussen, Thomas Hernø, Søren Andreasen og Claus LItzinger.

7: Evt.

Skal DM være 2 eller 3 dage. Der var stemning for 3 dage. Der arbejdes videre med muligheden for at blive en del af det ”Super DM”, som 505- og trapezjollerne er ved at udvikle. Det skal dog ligge 14 dage inden / efter Århus Festuge.

Tysk mesterskab 2011 - Tilmeding NU

Det internationale tyske mesterskab afholdfes lørdag den 1. oktober - mandag den 3. oktober 2011 på Steinhuder Meer.

Steinhuder Meer er en sø lidt vest for Hannover, ca. 500 km. fra både Århus og København (over Rødby-Puttgarden).

Stævnegebyr 90 euro.

Pr. 14. september er der allerede 60 tilmeldte contendere.


Seneste frist for tilmelding er lørdag den 17. september

Link til tysk contenderhjemmeside med flere oplysninger

Århus festugestævne 2011

I Århus festugestævne 2011 deltog 10 contendere.

2 deltagere fra Sjælland og  8 deltagere fra Jylland.

I fravær af VM guldvinder  Bjarke Johnsen fra Jyllinge og VM broncevinder Søren Andreasen fra Hellerup var Jesper Nielsen fra Dyvig med en 15. plads til VM storfavorit.

Men vi skulle hen til søndag før det rigtig lykkedes Jesper at distancere konkurrenterne.

Lørdag var vejret jævnt hen lidt trist med tunge skyer, dis og enkelte regnbyger.

Der var ikke megen vind (2-4 m/s fra vestlig retning). Til gengæld var den i striber, huller og drejede i løbet af dagen gradvist mod sydlig retning. Så det var virkelig sejladser, hvor det taktiske var afgørende.

Per Henrik udnyttede til fulde vindforholdene optimalt i første sejlads og vandt meget suverænt, fulgt af Henning og Jesper.

Jesper blev ved med at lave tredjepladser i de 2 næste sejladser og vandt dagens fjerde og sidste sejlads.

Per Henrik lavede en andenplads i 2. sejlads og derefter 2 femtepladser.

Lars Bo startede lidt skidt med en sjetteplads, men kom stærkt igen med en første, anden og tredjeplads.

Så efter lørdagens sejladser førte Jesper med 10 point., Lars Bo var toer med 12 point og Per Henrik tredje med 13 point.

Henning og Claus, der var de sidste to med realistiske vinderchancer, satte sig selv noget ud af spillet med hver en tyvstart..

Søndag var forholdene noget sjovere. Igen vind fra vestlig retning, der i løbet af dagen gradvist drejede mere sydover. Men der var sol og vinden startede med en middelvind på 6-7 m/s, der i løbet af dagen byggede op til 10 m/s i middelvind.

Jesper viste så styrken med fire førstepladser.

Henning viste mere styrke end lørdag og scorede i alt 11 point og  Per Henrik, Claus og Lars Bo scorede hver 15 point i søndagens fire sejladser.

Slutresultatet blev klar sejr til Jesper Nielsen (8 point efter 2 fratrækkere), Lars Bo på andenpladsen (16 point) og Claus på tredjepladsen  (17 point).

Stor tak og mange roser til sejlklubberne i Århus fra Contenderklassen for et meget velafviklet stævne. Bl.a. med en en gourmet-middag fra "Fredes flyvende tallerken" til kun 100 kr. lørdag aften.

Resultater Århus festugestævne 2011

Klassemesterskab Contender 2011 beretning

Først rigeligt, så for lidt og til sidst tilpas ...


Ja, det er vinden jeg mener!

Contender klassemesterskab 2011 var i år over 3 dage, så vi startede allerede sejladserne fredag formiddag.

Det skulle senere vise sig at være rigtig godt, for ellers havde det knebet med at få et reelt DM resultat.

Fredagen startede rigtig fint med 6-8 m/s i første sejlads. Startlinjen var ret lang til os 15 Contendere, da den også skulle passe til 80 Europajoller, så alle kom vist fint af sted. Sejladsen blev, som de fleste sejladser i stævnet, et tæt kamp mellem Bo og Jesper, som sluttede som hhv. 1 og 2, med Christoph (Engel), Schappi og Henning på de næste pladser.

I pausen mellem første og anden sejlads blæste det op, så der var omkring 12 m/s da 2. sejlads startede. Den hårde vind betød desværre at en del udgik, så vi var kun 9 både på banen til resten af dagens sejladser.

Vi, der blev, fik til gengæld nogle fede planeture på slørsiderne og der var da også en del, som måtte have masten i vandet. Jesper vandt de to næste sejladser i flot stil, men en kæntring i fjerde sejlads betød, at Christoph også prøvede at vinde en sejlads.

Det samlede resultat efter fredagens 4 sejladser var, at Jesper førte med 7 point foran Bo og Christoph begge med 9 point.

Lørdag startede med vindstille og det tog lidt tid inden solen fik brændt tågen væk og slikkepinden blev skudt ned, så vi skulle på vandet.

Solen fortsatte med at skinne, men vinden slog aldrig rigtig igennem. Den kom (op til 2-3 m/s) og forsvandt og vi ventede og ventede.

Endelig kl. ca, 14 var der noget, der lignede stabil vind, og banelederen udnyttede chancen og fik os sendt afsted. Vinden faldt dog igen og det blev en svær sejlads, hvor der var store gevinster (og nitter), alt efter hvilken side man gik til.

Henning havde god næse for, hvor det var bedst at være og fik igennem sejladsen stille og roligt hægtet alle andre af, så han kunne gå først i mål. Lars, som havde ført stort det meste af sejladsen valgte forkert på sidste opkryds og endte som nummer 4.

Vi fik endnu en start umiddelbart efter, at vi var kommet i mål, men den sejlads blev ret hurtigt opgivet, da vinden forsvandt helt og vi måtte trækkes i havn.

Søndag startede næsten som lørdagen, men efter en times venten på land kom der lidt vind og vi blev sendt på vandet.

Vinden stabiliserede sig heldigvis fra syd-øst og vi fik 3 gode sejladser i 2-5 m/s.

Disse 3 sejladser bød på en række drabelige dueller mellem Bo og Jesper og efter 2 sejladser stod de lige.

Bo havde rigtig god fart i den lette luft og også i sidste sejlads lykkedes det ham at slutte foran Jesper og dermed blev Bo klassemester 2011.

Mens Bo og Jesper dystede internt viste Schappi sin store erfaring og tog 3 første pladser på stribe og rykkede dermed op på 3. pladsen. Christoph blev samlet 4 og Henning 5.

Alt i alt nogle rigtig gode dage på vandet og hyggeligt samvær på land før og efter sejladserne.


Der er dejligt, at der er kommet en del nye ind i klassen, som trofast møder op til stævnerne og er med til at videreføre den gode sociale ånd i Contenderklassen.

Jeg hørte flere officials - bl.a. banelederen sige: "Det er god nok hyggeligt at have contenderne på besøg. Ingen brok, starter ordentligt og så ser det godt og sjovt ud, når de sejler".
Så stævnet har åbenbart været til gensidig glæde for sejlere og officials og det er et renomé, som vi i Contenderklassen skal være glade for.


Stor tak til Horsens Sejlklub for et super arrangement både på land og på vandet, hvor banelederen og hans hjælpere var rigtig gode og hurtige til at lægge startlinje og bane.

Per
DEN 2276


Top tre resultat ved det danske klassemesterskab 2011 for Contender

  1. Bo Petersen (Hellerup/Fåborg)
  2. Jesper Nielsen (Dyvig)
  3. Joachim Harpprecht "Schappi" (Kiel)

Alle resultater (pdf)



Udsættelse


Jeg kan oplyse, at den rød-hvide skygge på  flagmasten er svarstanderen. Der var absolut vindstille lørdag og søndag morgen.

Tidsfordriv


More Articles ...