• Be Mad
  • 1075547 501964796547125 800809066 O
  • 71882158 1147986515402488 8880812957223616512 O
  • Frank S Contenderbillede Arco 2018 1
  • VM 2019
  • 2014 09 27 8667 Beskaaret
  • Aask Staevne 3 09 16 268
  • 71081176 1147486305452509 8633609684936294400 O
  • 141313928520023100 Resized
  • 70925028 1147986092069197 3236452939245551616 O
  • Florida8
  • Be Mad
  • 1075547 501964796547125 800809066 O
  • 71882158 1147986515402488 8880812957223616512 O
  • Frank S Contenderbillede Arco 2018 1
  • VM 2019
  • 2014 09 27 8667 Beskaaret
  • Aask Staevne 3 09 16 268
  • 71081176 1147486305452509 8633609684936294400 O
  • 141313928520023100 Resized
  • 70925028 1147986092069197 3236452939245551616 O
  • Florida8

Letvejrseksperten slog til til sidst

Den danske contenderklasse var tilbage på VM-banen fra sidste år i Kerteminde til årets Sail Extreme med et utroligt stærkt felt. Der var spænding helt til sidste sejlads, hvor den tyske letvejrsekspert Max Billerbeck slog til – ganske som han gjorde ved sidste års Sail Extreme. 

 

Af Jon Møgelhøj, formand, Danish Contender Association

Det går næppe mange jollesejleres næse forbi at Skandinaviens største jollestævne finder sted hvert år i Kerteminde, og contenderklassen er også altid med til Sail Extreme. Årets felt i contenderklassen var virkelig stærkt. Den regerende europamester, den regerende verdensmester, en tidligere verdensmester og den hurtigste kvinde til VM sidste år var alle på startlinjen i bugten ud for Kerteminde i det 19 både store felt. 

Allerede tidligt i serien a otte sejladser viste det sig hurtigt, at de tre førstnævnte – europamesteren Jesper Armbrust fra Aabenraa, verdensmesteren Søren Dulong Andreasen fra Hellerup og sidste års vinder og ex-verdensmester, tyskeren Max Billerbeck – skilte sig ud i toppen af feltet. Vinderen af stævnet skulle findes blandt disse tre. 

Der blev sejles i let vind på yderste bane til det store stævne. At sejle yderst betød naturligvis at vi fik en rimelig lang transportsejlads ud til banen, men til gengæld virkede det til at vi særligt søndag havde mere vind og mere stabile sejladsforhold end banerne længere inde i bugten. 

Den lette og springende vind gav svære taktiske forhold at sejle i. Det var rigtigt svært at regne ud præcis hvor på krydsbenet, der var mest tryk, og hvor man udnyttede den kraftige strøm bedst muligt. Mange sejlere fik både gode og dårlige resultater, så de tre førnævnte skilte sig netop ud ved at have stabile serier i toppen i mange sejladser. Det var opskriften på succes til et stævne i svære forhold. 

Spændingen blev intakt gennem hele stævnet. Før sidste sejlads, som meget ulig resten af stævnet blev sejlet i en regnbyge med mere vind, lå Søren Dulong Andreasen et sølle point foran Max Billerbeck, men med en sejr i sidste sejlads – og i øvrigt en kæntring og weekendens dårligste sejlads til danskeren, trak tyskeren sig sejrrigt ud af stævnet. Ganske som sidste år, hvor den lille tysker også vandt samme stævne. 

Sail extreme 2024 contender alle resultater

 

Contenderen er en en-mands-jolle, hvor man står i trapez under sejlads. Båden er tegnet i Australien i slutningen af 60’erne, men selvom båddesignet ikke er nyt, så byder klassen på store felter i blandt andet Tyskland og Italien, og sejlads på højt niveau herhjemme. Med trapez frem for hængestropper kan jollen sejles af folk i forskellig størrelse, alder og køn. I Danmark har vi aktive sejlere i klassen i fra omkring de 20 år til slutningen af 60’erne. Der sejles flere steder i landet, men særligt i Hellerup og i Aarhusbugten har vi større felter – felter som har klubjoller, så man kan få en prøvetur, hvis man er interesseret.