historie og udbredelse
Contenderens konstruktør Ben Lexcen er mest kendt for at stå bag designet på "Australia II", der vandt Americas cup i 1983 og dermed den første ikke-amerikanske båd, der vandt cup'en.
Ben Lexen tegnede oprindelig contenderen i forbindelse med valg af ny jolle til OL 1968. Der blev ved dette OL præsenteret flere nye trapezjoller, bl.a. Paul Elvtrøms Trapez-jolle som enmandsjolle. Contenderen vandt OL-udtagelsen, men ISAF og OL-komiteen valgte på trods af dette fortsat at satse på Finn-jollen.
I Danmark er der indregistreret over 70 joller, og af dem er mellem 40 og 50 sejlklare. Den aktive danske klasse er på ca. 30-40 både. Dette antal har været stabilt i årevis, men klassen har dog i de senere år oplevet en klar stigning.
I løbet af en sæson afholdes normalt 3 eller 4 stævner i Danmark, med et klassemesterskab som den største sejlads. Ved de danske stævner deltager der typisk ca. 20-30 joller. Antallet afhænger dog i nogen grad af hvor mange tyske sejlere, der deltager ved stævnet. Udover stævner forsøger klassen også at afholde to-tre årlige træningsweekender, hvor vi får gode danske trænere til at coache os.
Den danske klasse er på trods af antallet af danske sejlere, stærk på verdensplan. Siden 2011 har danske contendersejlere vundet 2 verdensmesterskaber og 3 europamesterskaber og et større antal sølv- og broncemedaljer ved disse stævner. De fleste danske sejlere sejler et par stævner i udlandet hvert år. Specielt i Tyskland hvor klassen er meget aktiv.
På verdensplan er jollen udbredt til alle kontinenter. Der er store felter i Australien (ca. 300 joller), Storbritannien (ca. 700 joller), Tyskland (ca. 500 joller), Italien (ca. 300 joller), og der er felter i USA, Canada, New Zealand, Holland, Sverige, Norge, Irland, Finland, Schweitz, Østrig og Frankrig.
Til de store stævner (VM og EM) er der typisk mellem 70 og 160 joller alt afhængigt af hvor stævnerne bliver afholdt.
Hvordan sejler en Contender
Det der adskiller en Contender fra de fleste andre enmandsjoller i Danmark, er at man står i trapez.
Det har tre effekter; for det første får jollen mere stabilitet, og det er muligt at sejle med et større sejl, og dermed meget hurtigere. For det andet er belastning af kroppen mindre, da det ikke er nødvendigt at have kanonfysik for at sejle stærkt. Den tredje, og allervigtigste grund er at det en helt fantastisk fornemmelse at hænge med hovedet et sted mellem 1 og 2 meter fra jollen, 30-40 cm over vandet og bare drøne afsted ud over bakkerne.
På kryds i let luft kan contenderen minde om andre jolletyper,
idet man vil sidde inde i båden uden at være fæstnet til trapez-krogen. |
 |
 |
Men så snart vindstyrken tiltager hooker man sig i trapez og bevæger
sig ud over kanten af jollen.
I mellemluft og skiftende vindstyrker kan der defor være behov
for at arbejde en del med kropsvægten ind og ud af båden.
|
|
På kryds i hård luft udnytter man den fulde længde af trapezlinen og står vandret ud fra båden.
Når man hænger på denne måde opnår man stor stabilitet og fart i båden.
Samtidig er det en relativ uanstrengende fornemmelse at hænge sammenlignet andre enmandsjoller.
|
|
|
|
På halvvind står man - fra mellemluft og opefter- oppeover båden
og vil her opnå de højeste hastigheder.
Her kan man for alvor mærke den kraftige acceleration,
som det relativt store sejlareal giver.
|
|
På læns sejles jollen ofte som andre joller.
Jollens flade underside gør dog at man på læns hurtigt kan sejle stærkt.
Samtidig betyder dette også at båden er meget livlig,
hvilket kan udnyttes til at få båden til sejle endnu stærkere.
|
 |
Rorsmand
Idealvægten for rorsmanden er mellem 70 og 85-90 kg, men også sejlere der er lettere eller tungere kan sejle stærkt i Contender. De lette sejlere har deres force i let vind og de tunge i mere vind. Men da jollen er lang, og man det meste af tiden står i trapez, har vægten og størrelsen ikke så stor betydning som i mange andre joller. Sejlere under 60 kg, kan dog have problemer med at rejse jollen igen, når det blæser meget. Det vigtigste er derfor at man er adræt og smidig.
Da jollen ikke er fysisk krævende, er det muligt at blive ved med at sejle i den i mange år. Aldersfordelingen i Danmark er fra 20'erne til mere end 60 år, og andre steder i verden er der endnu ældre Contender-sejlere. På verdensplan er der mange voksne mennesker der sejler Contender, og flere gange har vinderen af VM og oldboys-VM været den samme. Andrea Bonezzi og Gabriel Wicke, er de eneste under 30 år der har vundet VM, inde for de sidste mange år. Årsagen er ikke at klassen er for gamle mænd, men nærmere at taktik og teknik betyder mere end fysisk styrke i Contender-klassen. Mange unge sejlere vil gerne give de gamle bank, men de sejler morderligt hurtigt oppe foran i feltet, så det er ikke nemt.
Jollen er en udfordring at sejle, da trapezen gør at det hele skal foregå meget hurtigere end i almindelige joller. I vendingerne er der langt (meget langt) fra man står i trapez på styrbord halsen, til man har fået vendt, hægte sig på og igen står i trapez på bagbord halse. Hertil hører også problemerne med at få den meget lange (> 2 m) rorpindsforlænger med sig. Dette giver tilsammen de fleste sejlere problemer i starten af deres karriere som Contender-sejlere. Endvidere er bommen meget lav, og dermed er der stor risiko for at hænge fast under bommen i vendingerne, da kickinstrapen altid er hårdt sat.
Den lave bom kan også give problemer på læns, da bommen fanger vandet på skæring, og får jollen til at skære op, hvorefter man vælter. Også i bomninger kan det være et problem at bommen fanger vandet.
Derfor må de fleste nybegyndere forvente at vælte en del. Dette lyder langt mere dramatisk end det er. Jollen er udstyret med et meget langt sværd ( 1,2 meter), og det gør at jollen er meget nem at rejse igen. Fribordet er også meget lavt, og dermed kan man stige lige ind i jollen efter en kæntring. Det er fuldstændigt som at gå op ad trappe.
Men selvom det er en udfordring at sejle Contender, er der hurtigt afkast, da alt det der er sjovt ved Contender er noget der kan læres hurtigt. Det er manøvrerne der kan være vanskelige, og hvis man har ambitioner om at være med oppe foran i kapsejladser, kræves derfor en vis træningsindsats.
Faktuelle oplysninger
Længde 4,87 m. (16 fod)
Bredde 1,44
Vægt skrog 83 kg + udstyr ca 15 kg = ca. 100 kg
Sejlareal 10,88 kvm
