Contender VM 2022 og VM 2023

Contender VM 2022 sejles ved Perth i Vestaustralien fra den 9-21. januar 2023.
Det er ikke overraskende corona-epidemien, der udsætter VM-stævnet til det senest mulige tidspunkt for at afvikle det og stadig kalde det VM 2022.

Faktisk har corona udskudt dette halvtredssindstyvende jubilæums-VM  fra at skulle sejles i Holland i 2020, siden udskudt til Tyskland i 2021 og nu altså til Australien i 2023. Tredje gang skal være lykkens gang.



Contender VM 2023 sejles på hjemmebane i Kerteminde den 1.-8. juli 2023.

Flere detaljer om VM 2023 følger, når vi kommer lidt tættere på.

Det væsentligste nu er for contendersejlere at komme i gang med træningen.

Hvis du ikke allerede sejler contender, men kunne tænke dig at prøve at sejle contender og gå efter at deltage i et VM, så skal du kontakte contenderklubbens bestyrelse. Så hjælper vi dig med kontakt til lokale contendersejlere og at prøve at sejle i en af klubbens prøve-joller.