Skandinavisk Mesterskab 2019

Sidste weekend i september dannede rammen om Skandinavisk mesterskab i  International Contender. Stævnet, som blev afholdt for første gang, blev arrangeret af Hellerup Sejlklub.

Omkring 20 joller fra hhv. Danmark, Tyskland og Norge var samlet på en bane nordøst for Hellerup Havn og banen var kendetegnet ved meget skiftende vindstyrker og fra meget varierende retninger. Der var lagt op til et par meget ambitiøse dage med 5 sejladser både lørdag og søndag.

Blandt favoritterne var de lokale sejlere Søren Dulong Andreasen og Jacob Kristensen, men også Jesper Armbrust fra ASC og ikke mindst verdensmester Max Billerbeck fra Tyskland måtte regnes som favoritter.

Lørdag var præget af fin mellemluft, -som er Max Billerbeck’s specialitet, men det lykkedes alligevel Søren Dulong Andreasen at holde ham på afstand og kunne derfor tage 4 ”prikker” i de 4 første sejladser. Men også Jacob Kristensen og Jesper Armbrust gjorde det også godt med placeringer umiddelbart efter.

I midterfeltet var der ligeledes mange gode dueller mellem bl.a. Thomas Hernø, Tobias Jokisch (NOR), Sebastian Vagt (GER) og andre sejlere.

I dagens sidste sejlads kom der så nogle kraftige vindspring indover banen som gjorde at der blev vendt fuldstændigt op og ned på rækkefælgen af sejlere som rundede topmærket. Sejlere fra midten af stillingsrækken planede rundt som de første og i komfortabel afstand kom så topsejlerne.

Der blev kæmpet!

Ikke mindst fra sejlerne nede i stillingsrækken som så en mulighed for et topresultat, men også fra favoritterne som dels havde et internt opgør men også måtte kæmpe hårdt for at sejle sig tilbage til toppen af placeringen.

Efter lørdagens 5 sejladser var stillingen: 1 Søren d. Andreassen, 2 Max Billerbeck, 3 Jacob Kristensen og 4 Jesper Armbrust.

Søndag så umiddelbart ud til at blive en forlængelse af lørdag, både vejrmæssigt men også pointmæssigt. Men det var kun lige indtil der sidst på dagen drev store grå skyer ind over baneområdet med efterfølgende meget kraftige vindstød, styrtregn og meget kort sigtbarhed. Det varede dog kun kort og baneledelsen valgte at fortsætte sejladsen.

Efter 10 sejladser og en fratrækker endte det samlede resultat uændret:

  1. Søren Dulong Andreassen (Hellerup Sejlklub)
  2. Max Billerbeck (Wassersportverein Kollmar e. V.)
  3. Jacob Kristensen (Hellerup Sejlklub)
  4. Jesper Armbrust (Aabenraa Sejl Club)

Alle resultater

Fotos fra stævnet kan findes her:

https://www.facebook.com/1955per/